Send os dit spørgsmål

Klik på luppen og sendt dit spørgsmål til os. Bibliotekaren og vores ni tilknyttede fagreferenter står parat til at besvare din henvendelse.

Vores fagreferenter

Dr. Hist. Eccl. Helge Clausen

Ph.d Jakob Egeris Thorsen

Landsdommer Bertil A. Frosell

sr. Anna Maria Kjellegaard Jensen 

Lars Messerschmidt. Lic. theol.

Pastor Christian Noval, Lic. theol.

Lektor Sebastian Olden-Jørgensen, Saxo-Instituttet

Cand.mag Eva Rungwald

 

Svar

Her er en lille artikel fra Helge Clausen's "Katolsk mini leksikon", der udkom i 2. udg. i 1994:

Guds moder (gr. Theotokos). Udtrykket stammer fra koncilet i Efesus 431 og skal forsvare Marias guddommelige moderskab mod Nestorius, som hævdede, at hun kun var mor til mennesket Jesus Kristus. Efesus-koncilet forberedte dermed koncilet i Chalcedon 20 år senere, som definerede dogmet om de to naturer i Kristus, guddomsnaturen og menneskenaturen, som lever ublandet, men ikke uadskilt i ham, fordi de er forenet i hans ene Person, som er 2. Person i Gud. Maria er Guds Moder, fordi hun har undfanget Jesus af Nazaret, som personligt er Gud. 

Leksikonnets tekst er online tilgængelig på: https://www.katolsk.dk/tro/minilek/

Her er den ganske lille forklaring, der står i Den store danske encyclopædi:

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Liturgi_og_liturgiske_genstande/Gudsmoder

Forfatteren er for øvrigt også katolik: J-PDu = Jean-Pierre Duclos.

Spørgsmål

Jeg er interesseret i den katolske kirkes historie i Danmark og vil meget gerne tillade mig at spørge om et par ting. Hvad er mon forklaringen på, at vores biskop refererer direkte til paven. Er det normale ikke, at en biskop refererer til en ærkebiskop. Jeg ved godt, at paven også er ærkebiskop, men alligevel? Fra gammel tid begyndte den katolske kirkeringning med 3 x 3 bedeslag. I den protestantiske kirke slutter ringningen med bedeslagene. Er det stadig sådan, at den katolske ringning starter med bedeslagene? I øvrigt skal kirken have megen ros for alle de oplysninger, den lægger frem på hjemmesiderne.

Svar

Vi har modtaget tre svar på dine spørgsmål:

Svar 1

Rangen som ærkebiskop er næsten udelukkende en ærestitel. De er ikke mellemledere. Hvis vi går tilbage til senantikken og den tidlige middelalder, var der mere magt i ærkebiskopperne, ikke mindst de gamle metropolitter (Jerusalem, Antiokia, Alexandria, Rom og Konstantinopel), og de har som "kirkeprovinser" (= de områder, der svarer til ærkebispedømmet selv og de underliggende "suffraganbispedømmer") også spillet en vis rolle siden, f.eks. ved afholdelse af provinssynoder.

Enhver biskop referere direkte til paven, men på mange måder har de moderne, oftest nationale bispekonferencer overtaget eller udviklet den funktion, som engang var at finde på ærkebispedømmeniveau. I øvrigt: tjek kirkeretten!

De protestantiske bedeslag er en rest af Angelus-ringning, men oftest fortsat som en "tom" tradition, f.eks. med formuleringen at "ringe solen op og ned" (det har solen vel ikke brug for, og soldyrkelse er jo ikke en del af kristendommen!).

Svar 2.

De nordiske bispedømmer forblev en tid efter deres oprettelse under Propagandakongregationen. På det tidspunkt havde det derfor ikke været naturligt at oprette en kirkeprovins.

Det har givet stået Rom klart, at Danmark af nationale og kirkelige grunde ikke kunne integreres i den tyske kirkelige struktur.

De nordiske bispedømmer har været stærkt præget af, at de dækkede forskellige nationalstater.. Det talte imod en fælles kirkeprovins.

De ordener, som leverede en stor del af gejstligheden i de nordiske bispedømmer, ville givetvis foretrække en organisation, hvor det bispedømme, de virkede i, ikke indgik i en fælles (skandinavisk eller tysk) kirkeprovins.

Efter 2. Vaticanum har spørgsmålet om, hvorvidt der er en ærkebiskop desuden, som svar 1 anfører, mistet det meste af sin betydning.

Svar 3

Den katolske Kirkes organisation:

I Middelalderen: Allerede fra oldkirken af begyndte den universelle Kirke, både den græske og latinske Kirke, at organisere sig i kirkeprovinser med et hovedbispedømme kaldet ærkebispedømme i spidsen og så og så mange bispedømmer. Den danske kirkeprovins blev oprettet med Lund som ærkebispedømme i 1104. Disse kirkeprovinser anerkendte selvfølgelig biskoppen af Rom som hele Kirkens biskop (ikke ærkebiskop). På mange måder var disse kirkeprovinser ret selvstyrende - også på det liturgiske område. Efterhånden bestemte div. konciler, at provinserne med mellemrum skulle holde "synoder" (lokalkonciler), hvor den lokale kirkes forhold blev drøftet. Deltagerne var naturligvis først og fremmest alle biskopperne i kirkeprovinsen, men også andre relevante personer, f.eks. abbeder og teologer og repræsentanter for de verdslige myndigheder, idet forestillingen var, at der skulle være tæt forbindelse mellem den verdslige magt (fyrsterne) og Kirken. Det var både godt og skidt, da det i realiteten ofte blev til, at fyrsterne (kongen) blandede sig i Kirkens indre forhold, eller at Kirkens folk blandede sig i den verdslige magts forhold. Denne ideologi (ikke teologi) stammer faktisk fra kejser Konstantins tid, da Kirken blev offentligt anerkendt i samfundet. Det er først i vore dage, at Kirken tager afstand herfra, belært af erfaringen. Man forstår slet ikke Reformationen i f.eks. Danmark uden denne kirkehistoriske baggrund: Hvordan kunne en Christian III tillade sig at overtage reformen af Kirken? De danske reformatorer bad kongen om at respektere kirkeprovinssystemet, altså at Kirken fortsat skulle have en ærkebiskop (i Lund). Han afviste dette ønske kategorisk med begrundelsen, at det nu var ham (kongen), der skulle være Kirkens hoved og ikke en ærkebiskop. I England og Sverige bevarede man kirkeprovinserne med en ærkebiskop. Tilbage står et ikke helt afklaret spørgsmål vedr. den katolske kirkeprovins i Danmark. Op til reformationen (1536) var der nok en kanonisk valgt ærkebiskop, men han var aldrig blevet godkendt af paven og derfor heller ikke bispeviet, dvs. at Danmark ikke havde en rigtig kanonisk fungerende Kirke. Det var formodentlig de romerske biskoppers fejl, at de sov i timen, så de ikke godkendte den nyvalgte ærkebiskop (og andre biskopper), men resultatet var, at Den katolske Kirke i Danmark formodentlig på et møde i Odense (1526?) besluttede, at man selv ville godkende bispevalgene og bispevie kandidaterne uden Roms godkendelse. Dette forhold er efter min mening ikke rigtigt belyst fra katolsk kirkeretlig side: Blev Den katolske Kirke i Danmark ti år før Reformationen kirkeretligt skismatisk? Hvis det er tilfældet, at Kirken fravalgte Roms godkendelse, var det i hvert fald imod de kirkeretlige bestemmelser for hele Kirken.

I nutiden: Nogle steder i Kirken gælder stadig den middelalderlige praksis, at det er domkapitlerne (gejstligheden ved domkirken kaldet kannikker), der kanonisk vælger den nye biskop, som paven derefter skal godkende. I Danmark og mange andre lande siden Reformationen er systemet anderledes, fordi vi var underlagt kongregationen for Troens udbredelse (Propagandakongregationen) indtil ind i halvtredserne. Systemet var, at biskopperne repræsenterede paven og blev derfor kaldt "apostolsk vikar" (vikar for apostelembedet i Rom). Det betød, at det var paven, der udnævnte biskoppen, som repræsenterede ham, var hans vikar i det enkelte missionsområde. Denne praksis er stadig gældende i vore "missionsområder". Andet Vatikankoncil har på mange måder nydefineret bispeembedet som "selvstændigt" hyrdeembede, dog ansvarlig overfor biskoppen af Rom, men udnævnelsespraksissen i de gamle missionsområder er stort set den samme, dog med væsentlige nuancer, idet pavestolen ved nybesættelse af et bispedømme de facto konsulterer den lokale kirke gennem den lokale nuntius ved at henvende sig til personer, Rom finder kompetente til at pege på en bispekandidat. Men det foregår altid i det skjulte. Kun den, man henvender sig til, ved, at man henvender sig til ham / hende, men hvem man ellers henvender sig til er ”top secret”. Det er nuntius, der laver en liste over mulige kandidater evt. med anbefaling af den ene af dem. Men også bispekonferencen (som på en vis måde erstatter kirkeprovinserne) skal regelmæssigt indsende til Rom en liste over mulige bispekandidater inden for konferencens område. Men det er paven alene, der vælger den nye biskop på baggrund af disse informationer. 

Spørgsmål

I am interested in the history of the many Danish pilgrims and travellers, who were “admitted to the knighthood of the Holy Sepulchre in Jerusalem” by the Franciscans. The custom of dubbing visiting noblemen in the church seems to have developed from the 14th century onwards and was later taken under the control of the papacy (through the Franciscans). It is difficult to find literature. But a friend of mine saw a book in the Franciscans’ bookstore in Jerusalem containing the names of all those admitted to the knighthood (and their dates). Unfortunately he did not buy it, and did not note the title. The order was never monastic and had no connection with the canons of the Holy Sepulchre or any of the military religious orders (despite what some websites claim). Can you help me? 

Svar

Vi har på spørgerens vegne rettet henvendelse til franciskanernes bibliotek i Jerusalem. De svarer: 

The book is entitled "Registrum Equitum Ssmi Sepulchri D.N.J.C." printed in 2006 by the Custody in Milan, Italy. I have checked through it and there is an index according to countries, but Denmark is not listed. Only 100 copies of this book were published and they are out of stock now

Ved opslag i WorldCat kunne vi se at bogen findes på flere biblioteker i Europa. Spørgeren er blevet rådet  til at kontakte sit bibliotek og bede om indlån fra udlandet. 

Spørgsmål

Hvor mange biskopper var der i de gamle danske områder syd for Jylland - Slesvig og Holsten? Jeg ser samtidige navne som Vizelin og Adelbert, men de må jo have haft hver deres bispedømme.

Svar

Hvis vi holder os til Slesvig-Holsten, var der før reformationen bispedømmerne Slesvig, Lübeck og Oldenburg.

I videre forstand kan nabobispedømmerne også være af interesse: Mecklenburg, Ratzeburg, Schwerin og Hamborg-Bremen. Vicelin og Adalbert hører til her.

Oplysninger om biskopper disse steder kan findes i relevante opslagsværker om tysk kirkehistorie. Prøv at se i Erwin Gatz: Atlas zur Kirche in Geschichte und Gegenwart, 2009 (+SAB) og artiklerne om bispedømmerne i Lexikon für Theologie und Kirche. Hvis spørgeren er tryg ved Wikipedia, så kan han også der finde en del materiale.

Anbefales kan også:

Hans von Schubert og Ernst Feddersen: Kirchengeschichte Schleswig-Holsteins. Kiel, 1907-1938. Bd. I: Indtil 1517.

Slesvigs delte Bispedømme. Kbh., 1949. S. 13-53.

Schleswig-Holsteinisches Biographisches Lexikon. Bd. 1-8. 1970-1987 [Heri kan fundne biskopper slås op]

Spørgsmål

Jeg søger noget skønlitteratur af opbyggelig og trosstyrkende karakter. Noget om maskulinitet, kamp og tro. Noget i retning af Sigrid Undsets romaner fra middelalderen, men med et mere maskulin synsvinkel.

Kan I anbefale noget?

Svar

Hermed svar fra vores accessionsansvarlige:

"Mht forespørgslen så er den jo ret interessant - maskulinitet, kamp og tro ses sjældent i kombination i katolsk skønlitteratur. Jeg får også på fornemmelsen, at der gerne må være tale om historiske romaner, og det indsnævrer feltet yderligere. Men jeg har altså tænkt på disse:

1. Ellis Peters: hele serien af kriminalromaner om Broder Cadfael, benediktinermunk i Shrewsbury i middelalderen. En håndfuld findes på dansk.(1970- 1980’erne)

2. Birgitta Trotzig: En berettelse fra kysten. Roman fra den skånske middelalder med mandlige hovedpersoner. (1962)

3.Shusako Endo: Silence/Tavshed. Japansk roman om jesuitternes martyrium i Japan i 1700-tallet. (1992)

4. Henry Morton Robinson: Kardinalen . En amerikansk mands vej til embedet som kardinal. (1951)

5. Georges Bernanos: En katolsk præsts dagbog. Roman om fransk landsbypræst i fjendtligt sogn. (1944)

6. Walker Percy: The Moviegoer/Biografgængeren. Roman fra New Orleans om en mands vej ud af  et overfladisk liv. Foregår til dels i katolsk miljø, og er stærkt inspireret af Søren Kierkegård.(1964).

7. Cormac McCarthy: The Road/Vejen. Roman om en mand og hans søn på rejse tværs over USA efter en apokalyptisk miljøkatastrofe. Kristne normer og symbolik. (2010).

Måske kan noget af dette bruges."

Spørgsmål

Jeg vil gerne forespørge om følgende:  hvilken udgave af Vulgata  blev brugt inden Vulgata Nova ? og kan man stadig købe et eksemplar af den tidligere udgave ?

Svar

Hieronymus udarbejdede 382-405, hvad der siden er blevet kaldt Biblia Sacra iuxta Vulgatam Versionem (Biblia Vulgata, eller blot Vulgata). Den undergik en række revisioner i tidens løb, indtil Nova Vulgata udkom i 1979, f.eks. af Alkuin i 801, ved Sorbonne i Paris i 1200-tallet, og efter Tridentinerkoncilet: Vulgata Sixto-Clementina (1592). Den blev anvendt af Den katolske Kirke indtil 1979.

Nogle af de ældre udgaver kan sagtens købes i trykt udgave, og nogle ligger også på nettet.

Spørgsmål

Hvad forskellen er mellem en missionsstation og et sogn i en dansk kontekst? Man bruger nok ikke betegnelsen missionsstation (også fast missionsstation) længere.

Svar

Et sogn er kanonisk oprettet iflg. CIC can. 374 § 1. , idet et bispedømme skal opdeles i sogne (LfTK art. Pfarrei, Kirchenrechtlich). En missionsstation kan oprettes, flyttes eller nedlægges uden videre. Se art. sognepræst i Katolsk mini leksikon. Missionstation bruges nok stadig i missionslande, hvor der endnu ikke er oprettet et bispedømme.

Spørgsmål

Jeg er en gymnasieelev, som skal skrive en opgave på 10-15 sider om den katolske kirkes syn på Jomfru Maria, herunder blandt andet hvilken rolle hun spiller i den katolske tro og hvorfor protestanter har kritiseret Mariafromheden, og ønsker i den forbindelse at høre jer om I kan anbefale noget litteratur herom.

Svar

Hvad med at begynde med dette udmærkede materiale:

https://www.katolsk.dk/tro/dettrorkatolikkernep/laer-mere-om-katolsk-tro/jomfru-maria/

og de relevante afsnit af Den Katolske Kirkes Katekismus for unge, YOUCAT.  Katolsk Forlag har for år siden udgivet Wilfrid Stinissen: Maria i Biblen og i vort liv. Den er også udmærket, og kan rekvireres via bibliotek.dk. Det kan YOUCAT også.

Spørgsmål

I forbindelse med en kortlægning af skolerne i Slagelse Kommune er vi stødt på dette billede.
https://arkiv.dk/vis/121229

Ifølge vores oplysninger er der tale om en ældre fejlregistrering, da vi efter udførlig research ikke kan finde andre henvisninger til en katolske skole i Slagelse Kommune.

Spørgsmålet er nu, om I kan være behjælpelige med at identificere, hvilken skole der kunne være tale om.

Svar

Iflg. registreringen i arkiv.dk lå skolen i billedet på Kalundborgvej 96. Det er Sankt Joseph Søstre man ser på billedet. Ved opslag i de sædvanlige håndbøger over Den katolske Kirke i Danmark, finder vi intet om at søstrene skulle have haft en skole i Slagelse, og vi tænker at skolen på dette billedet slet ikke lå i Slagelse, men i Ringsted, hvor Sankt Joseph Søstrene har haft en skole siden 1914. Skt. Hedvig Søstrene havde ganske vist en slags hjem for børn fra oplandet i Slagelse, men det lå på en anden adresse. Prøvslå efter hvem der boede på / ejede Kalundborg 96 dengang, det ville måske hjælpe.

Spørgsmål

En katolsk diakon, der skal præstevies til april, efterlyser en bog eller oversigtsartikel om de forskellige retninger i folkekirken: Grundtvigianere, Tidehverv, Indre Mission mm. Kan I pege på en titel?

Svar

Her er nogle forslag:

Frikirker og sekter / Michael Neiiendam.- Gad, 1948.

De kirkelige retningers kirkelige retning / af Hans Raun Iversen.-I:  Kritisk forum for praktisk teologi, Nr. 97 (2004)  Online her:  http://kritisk-forum.dk/pdf/Kritisk%20Forum%2097.pdf

Fra Christensen til Krarup : dansk kirkeliv i det 20. århundrede / Kurt Larsen.-Fredericia. Kolon, 2007.

Kirkens historie I-II / af Jens Holger Schjørring, Per Ingesman & Carsten Bach-Nielsen.- Hans Reitzels, 2012

Den mangfoldige kirke / Bent Bjerring-Nielsen.- Frederiksberg. Dansk Missionsråd, 2013.

Se derudover her : www.folkekirken.dk/folkekirken-arbejder/folkekirkelige-organisationer/kirkelige-retninger

 

Spørgsmål

Hvordan oversætter man "Solemn High Requiem" til dansk?

Svar

Vi har modtaget svar fra to fagreferenter, og de supplerer hinanden.

Svar 1:

Jeg tror, der er tale om lidt sprogforbistring. Man taler normalt om High Mass og Low Mass (højmesse, dvs. sunget, og stille messe, dvs. reciteret). Inden for de sungne messer, er der så missa brevis og missa solemnis, dvs. hvor melodierne enten er relativt korte eller lange og udsmykkede. Det er den sidstnævnte typer, der bruges som koncertmesser, f.eks. Beethovens Missa solemnis.

Selv om udtrykket nok egentlig er en sprogforbistring, finder man det let, når man googler, så højtidelig eller måske snarere sungen rekviemsmesse er helt OK, måske lige så sprogforbistret og dobbeltkonfektagtigt: højtidelig sungen eller sungen højtidelig rekviemsmesse - så har den ikke fået for lidt!

Svar 2:

Tillad mig at supplere lidt. Requiem bliver på dansk rekviem eller i katolsk sprogbrug rekviemsmesse. Men tidligere kaldte man det "sjælemesse" og i messebøger i dag nok "messe for (de) afdøde". Solemn Mass kommer jo af Missa Solemnis, som især i den extraordniære form af den romerske ritus betegner en messe, hvor celebranten har assistenter (diakon/subdiakon). I den ordinære form ser jeg i et engelsk rituale, at Solemn Mass også betgener det, at der er assisterende diakoner - og en Solemn Mass er især i den ex.ord. form altid sungen.High Mass er igen i forbindelse med den extraordinære form blevet betegnelse for Missa Cantata, en Missa Solemnis uden assistenter.

Men ofte ser man det blandet sammen også i ceremonialer. Så Solemn High er netop dobbelt-konfekt, en højtidelig sungen messe. Man ser så betegnelserne Requiem, Requiem Mass, Solemn Requiem Mass og Solemn High Requiem, men ikke High Requiem, men mere Sung Requiem Mass. Dernæst er High Mass direkte oversat "højmesse", men på dansk vil højmesse opfattes, som i Helges leksikon, som hovedmessen på søn- og festdage. Så derfor kan en messe for en afdød ikke være en højmesse.

Summa summarum er en dansk oversættelse f.eks. "højtidelig sungen messe for en afdød", men nemmest er nok det første svar--højtidelig sungen eller sungen højtidelig rekviemsmesse--eller måske "højtidelig rekviemsmesse”.

Jeg er gymnasieelev, og har et spørgsmål, som jeg undrer mig over. Jeg ved, at man som pave påtager sig et nyt navn, når man bliver valgt, hvor det nogle gange er for at ære sine forgængere eller andre betydningsfulde mennesker. Jeg er i gang med at lave en præsentation om Pave Urban 2., men jeg kan ikke finde ud af, hvorfor han har påtaget sig navnet Urban. Kan du hjælpe mig?

Spørgsmål

Jeg er gymnasieelev, og har et spørgsmål, som jeg undrer mig over. Jeg ved, at man som pave påtager sig et nyt navn, når man bliver valgt, hvor det nogle gange er for at ære sine forgængere eller andre betydningsfulde mennesker. Jeg er i gang med at lave en præsentation om Pave Urban 2., men jeg kan ikke finde ud af, hvorfor han har påtaget sig navnet Urban. Kan du hjælpe mig?

Svar

Hermed svar fra vores fagreferent:

Jeg har nu set i bind 1 af Alfons Becker’s ”Papst Urban II”. Han diskuterer spørgsmålet på ganske få linjer, for det korte svar er, at det ikke vides, om der ligger nogen dybere mening i det, da Odo af Châtillon, kardinalbiskop af Ostia, ved sit valg til pave tog navnet Urban 2. Becker mener faktisk, at det evt. kan tolkes som en afvisning af tidligere tiders programmatiske valg af navne, dvs. hvor det indikerede en bestemt loyalitet og politik. Det gælder derimod for Urban og en række af de følgende reformpaver, at de har oldkristne navne, som i den forstand netop ikke betyder noget ude over en bekendelse til oldkirken. Hvis noget så er der måske - men det er ret spekulativt og ikke særlig oplysende - en forbindelse til Gregor VII, som døde på den hellige Urbans festdag (25. maj).

Svar

Vores fagreferent anbefaler at du slår "faste", "abstinens" og   "spiseregler" op i de gængse katolske leksika. Dem har vi på vores bibliotek til brug på stedet. Og at læse bogen "Holy  feast - holy fast". Du kan få et hurtigt kig på den her. Bogen findes ikke på noget bibliotek i Danmark. Du kan bede universitetbiblioteket indlåne den til dig fra udlandet. 

I Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder er der adskillige henvisninger i registerbindet på mad og spisevaner. Dette opslagsværk findes på universitetsbiblioteket.

Spørgsmål

Jeg er oversætter og skal fra engelsk oversætte en tekst, hvor der indgår en bøn. Jeg kan google mig frem til, at det er en almindelig brugt bøn blandt amerikanske katolikker, "Prayer for the apprehensive patient". Bruges den af danske katolikker, og hvordan lyder den i så fald på dansk?

Svar

Jeg har videresendt dit spørgsmål til to fagreferenter, der har redigeret Kirkens nuværende bønnebog. Hverken af dem kender denne bøn—men en af dem har oversat den til dig!

Bøn for den bekymrede patient

Kristus sagde til sine elskede: Jeg er med jer, frygt ikke, vær ikke bekymrede. Lad mig derfor tillidsfuldt tro på, at du, Herre, altid vil være med mig i mit livs prøvelser og kors. Når som helst jeg ikke kan holde mig oprejst, vil du kærligt bære mig i dine arme. Lad mig ikke frygte morgendagen, for den samme Evige Fader, som passer på mig i dag, vil drage omsorg for mig i morgen og hver eneste dag af mit liv. Du, min Herre, vil enten skærme mig mod lidelsen eller give mig styrke til at bære den med tålmodighed. Lad mig derfor finde ro og kraft til at lade alle unyttige tanker, bekymringer og spekulationer fare.

 

Amen

 

Respons

Tusind tak for din hjælp. Sikke en service! Du må endelig viderebringe min tak til fagkonsulenterne – ikke mindst vedkommende, der har lavet den meget fine oversættelse.

Spørgsmål

Til mit arbejde med opstandelsen har jeg brug for igen at læse den fælles luthersk-katolske erklæring om retfærdiggørelsen (la justification) som blev underskrevet i Augsburg den 31.10. 1999. Hvordan kan den forenes med læren om skærsilden? 

Jeg har tidligere fået nytte af bibliotekernes samarbejde for at låne fra jer, men jeg tror ikke at I vil sende mig en hel  årgang af Documentation Catholique. Men måske vil du hjælpe mig ved at fotokopiere dokumentet og sende det til mig sammen med en regning for dit arbejde og portoen.

Svar

Jeg sender gerne en hel årgang via bibliotekernes interurbanelånesamarbejde, det er ikke noget problem. Men jeg har kigget i tidsskriftet, og kan ikke se at hele dokumentet er gengivet der i 1999. Men jeg har fundet den på nettet. Opfylder dette dit behov?http://www.vatican.va/roman_curia/pontifical_councils/chrstuni/documents/rc_pc_chrstuni_doc_31101999_cath-luth-joint-declaration_fr.html

Svar tilbage

Det kalder jeg hjemmeservice!

Spørgsmål

Som tidligere elev på Skt. Knuds Skole og Niels Steensens Gymnasium, kunne jeg tænke mig at gense nogle af de ”Årsskrifter”, som skolerne udsendte hvert år til sommerferien. Jeg er interesseret i årgangene fra 1947 til 1958 incl. Hvis dette er noget Arkivet indeholder – eller hvis I ved hvor jeg kan finde dette materiale, vil jeg være meget taknemmelig!

 

Svar

Katolsk Historisk Arkiv har Skt. Knuds Skoles årsskrifter frem til 1958/59. Af de ældre årgange fra NSG har vi kun 54/55 og 57/58. Du er velkommen til at se dem alle sammen. 

Spørgsmål

Henvendelse fra Vorbasse Lokalhistoriske Arkiv, vedr. en ejendom i Vorbasse—Skovfryd—som har tilhørt Sankt Hedvig Søstrene / Sankt Hedvig Stiftelse. Arkivaren mener at huset har fungeret som en slags feriebolig for søstrene, og at den blev solgt i 1995. Arkivaren vil gerne beskrive husets baggrund, historie og omstændighederne omkring salget så oplysningerne kan blive bevaret for eftertiden

Svar

Vi kan bekræfte at huset har været feriebolig, også anvendt af Sankt Hedvig søstre fra udenfor DK. Vi vender tilbage når vi ved mere.

Spørgsmål

Jeg har set en henvisning til en katolsk oversættelse af NT, én der skulle være udkommet inden Erikke Rosenørn-Lehn's oversættelse fra 1932. Kan det passe?

Svar

Ja, det gør det faktisk. Det er denne udgave, der henvises til:

Vor herres Jesu Christi Nye Testament / oversat efter vulgata af J.L. B. Hansen; approberet af den høiærværdigste Apostoliske Vicar for Danmark, Johannes v. Euch.-Kbh.: i commission hos Høst, 1893

Spørgsmål

Jeg er menighedsrådsformand og er ved at udfærdige en præstetavle for vor kirke og er kommet langt tilbage i historien, nemlig til 1584. Mit problem er at jeg ingen steder kan finde oplysninger om  præsterne fra den katolske tid i vort sogn. Disse oplysninger vil jeg naturligvis gerne have med, for at gøre præstelisten, Series Pastorum, så komplet som mulig.

Derfor tillader jeg mig at rette henvendelse til det katolske bispedømme i Danmarks bibliotek, for, om muligt, at få hjælp med diverse oplysninger. Kirken er ret speciel, da den har været i privat eje gennem
århundreder. Ejerne har været en herskabsfamilie på godset 2,5 km. Øst for byen. [forespørgslen er anonymiseret. Red.]

Svar

Af dit spørgsmål fremgår det, at du vist allerede har benyttet Wibergs præstehistorie, der også ligger på nettet: http://wiberg-net.dk
Den begynder for jeres landsby's vedkommende netop med 1584.
Landsbyen er behandlet i Danmarks Kirker: http://danmarkskirker.natmus.dk
men vi kan ikke umiddelbart se, at der er mere at hente her. Vi kender ikke andre kilder.

For en god ordens skyld: Den katolske Kirke i Danmark ligger ikke inde med førreformatoriske arkivalier. Desværre!

Spørgsmål

Måske kunne du undersøge noget for mig?  Jeg har altid frejdigt skrevet, at jesuiterordenen er det største mandlige ordenssamfund i den katolske kirke, men nu er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt franciskanerne (med alle deres forgreninger) måske er større?  Tak om du vil undersøge det for mig. Mon ikke det fremgår af Vatikanets årbog?

Svar

Det gør det netop, og din formodning er rigtig. Jeg citerer fra årgang 2016 af Vatikanets årbog, Annuario Pontificio:
 
Jesuitter:
16.740 (11.978)
 
Franciskanere:
Ordo Fratrum Minorum:
13.632 (9.362)
 
Ordo Fratrum Minorum Conventualium
4.233 (2.940)

Forklarende note: Det første tal afspejler antallet af jesuitter, novicer inklusiv; tallet i parentes er lige antallet præster.

Spørgsmål

Jeg skriver til dig om Ullerup kirke, som blev nedrevet i 1655/1656. Der går forskellige historier om hvorfor: måske pga. reformationen, måske fordi landsbyen Ullerup blev flyttet til Fredericia. Der er nogle af kirkens grundsten i Trinitatis kirke i Fredericia. Nogle mener mere at grunden måske var den hellige kilde SKT. FOLKVARDS KILDE, som stadig er der.

Mit spørgsmål er om du kunne hjælpe med oplysninger om kirken og pladsen. Man mener den skulle være opstået i 1200 tallet, men der er fornyligt i området fundet fund fra vikingetiden. Vil også høre om du kunne finde noget mere om Skt. Folkvards Kilde. Ingen ved bestemt hvor navnet kommer fra, håber du måske har muligheder i Tyskland / Italien eller ved den katolske menighed i Danmark. Kilden er der stadig og bliver brugt af mennesker til helbredelse. Det siges at vandet rådner ikke selv om det står i en flaske i over et år.

Svar

Mht. Ullerup Kirke, hvis ikke du allerede har set den, så se artiklen herom i online-udgaven af  Danmarks Kirker.

Jeg har kigget i Siegfred Svane’s ”Danske Helligkilder” (1984-udgaven), og vil sende dig en fotokopi af artiklen om Folkvards Kilde med B-post, samt af flere artikler.

Mht. Skt. Folkvard, Folkward, Falquard eller Volkward, så er det sandsynligt at der er tale om én af Ebstorfer martyrerne, jvnf. Handbuch der deutschen Heiligen (Schütte, 1941), men Folkvard var ikke den mest prominente af dem, så hvorfor det lige præcis er Folkvard kilden er knyttet til, er en gåde.  Se også Wikipedia-artiklen om martyrerne.

Hvis ikke du har gjort det, så anbefaler jeg at du kontakter Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Spørgsmål

Jeg har købt dette bronze relief på loppemarked i TAP 1 i efteråret da jeg er meget glad for ting i bronze. Kan se via nettet at relieffet måske hører hjemme et andet sted. Jeg har forsøgt at forhøre mig via Bruun Rasmussen, men de kunne ikke hjælpe.  Måske er det noget der er lavet mange kopier af? Jeg vil være glad for hvis I kunne hjælpe mig med om relieffet er sjældent eller en af mange. Det måler 13x17 cm. 

Svar

Vi har henvendt os til Heinrich-Theissing-Institut, Schwerin, som havde svar parat:"Dette bronzerelief blev skabt af kunstneren Rudolf Brückner-Fuhlrott. Vi kan ikke fastslå datoen med sikkerhed, men antageligvis i 1986. Denne østtyske kunstner har skabt mange arbejder til kirker i DDR, freskoer, sgrafitto’er, korsveje, ruder osv. Vi gætter på at dette relief har været en gave fra nogen i Mecklenburg".

Vi kan dog intet sige om hvor sjælden relieffet er.

Spørgsmål

Jeg har blandt min fars efterladte papirer fundet materiale om retssagen mod Agnes Kasparek, dels bøgerne af Svend Lomholt, dels en række avisudklip fra Berl. Tid. i foråret 1944. Jeg vil nu gerne læse den konkrete dom og finde ud af, hvad der efterfølgende skete i Agnes Kaspareks liv. Kan I hjælpe?

Svar

Der er en meget fin gennemgang af sagen i Retslægerådet 1909-2009, s. 151 ff. Retslægerådet har lagt hele bogen ud på nettet, se allernederst på siden, http://www.retslaegeraadet.dk. Der kan man praktisk begynde, hvis man vil beskæftige sig med sagen. Vi ved ikke hvad der senere blev af Agnes Kasparek.

Spørgsmål

Jeg er specialestuderende, og min hovedinteresse er religion og tro i Mexico fra 1519 og frem. Jeg vil rigtig gerne skrive om Jomfruen af Guadeloupe, men kan ingen steder se/læse om hun overhovedet er blevet kåret som helgen, hun står omtalt som helgen flere steder, men jeg er ikke sikker på om hun er blevet kåret, umiddelbart opfylder hun jo heller ikke helgen kriterierne. Er det noget I kan hjælpe mig med? Har I evt. noget litteratur vedr. Vor Frue af Guadeloupe eller pilgrimsvandringer, som man kan købe?


Svar


Du har fuldstændig ret: Vor Frue af Guadeloupe opfylder ikke kriterierne for at være helgen, for der er nemlig ikke tale om et menneske men om en åbenbaring af Jomfru Maria (som var et menneske, og er en helgen) og det er også et nådebillede, nemlig billedet af Maria i mandorlaen. Vi har ingen litteratur om Vor Frue af Guadeloupe til salg, men bøger du kan låne og opslagsværker som kunne være relevante. Prøv også evt. at foretage en søgning i den bibliografiske database ATLA, det kan du gøre fra KUBIS/KB.

Spørgsmål

Vi har modtaget en henvendelse fra Heinrich-Theissing-Institut Schwerin på vegne af en ikon-maler i Tyskland, som er ved at male et ikon af salig Niels Steensen med C.A. Lorenzen's maleri som forlæg. Men maleren er ikke tilfreds med det fotografi af maleriet som ligger på nettet. Kan vi skaffe et bedre fotografi?

 Svar

Billedet hænger på biblioteket på Københavns Universitets Institut for Cellulær og Molekulær Medicin. Vi rettede henvendelse til instituttet og det viste sig, at de fornylig havde fået billedet fotograferet i en høj opløsning, og de sendte os billedfilen, som vi har sendt videre til Tyskland.

Spørgsmål

Jeg er interesseret i klarissernes historie i Danmark, men kilderne er meget sparsomme. Kan I hjælpe mig?

Svar

Klarisserordenen blev smidt ud af Danmark ved reformationen, og kilderne til dens historie forsvandt. Den bedste artikel vi kender til er Jørgen Nybo Rasmussen's, "Die Klara-Schwestern im norden Europas" trykt i: Wissen und Weisheit, 47. Band 1984. Vi har hjulpet låneren med en fotokopi af artiklen.

Spørgsmål

Jeg er historiestuderende fra Syddansk Universitet, og jeg er lige nu i gang med mit Bachelor projekt.
I forbindelse med denne vil jeg høre, om I kan være behjælpelige med at skaffe materiale. Min opgave omhandler Den Katolske Kirkes syn på Holocaust fra Anden Verdenskrigs begyndelse op til i dag med fokus på Pavedømmet. I denne forbindelse søger jeg Pave Pius Xll’s tale fra december 1940 og Pave Benedict XVI’s tale, der blev holdt i Ausschwitz i 2006. Jeg er lidt usikker på, om Pave Poul Johannes har holdt en lignende tale, men hvis han har, er jeg også meget interesseret i den. Generelt er jeg meget interesseret i al materiale, der omhandler udviklingen af holdningen til Holocaust.

Svar

Jeg foreslår at du stifter bekendtskab med vatikanets hjemmeside, www.vatican.va. Der kan man gå ind under den enkelte pave, og slå taler, rundskrivelser mm efter.

Mht. Benedikt XVI, kan det være denne tale, du leder efter? Link
Mht. Pius XII: kan du lede efter den på den tilsvarende side

Mht. Johannes Paul II's taler gælder det samme. Husk, at det vi uformelt blot kalder for en tale, også kan hedde noget andet når det gælder en pave: budskaber, bønner, exhortationer, apostolske breve o.l.

Spørgsmål

Jeg skal holde oplæg bl.a. om det vedhæftede billede malet af J.L. Lund i 1834. Billedet skal forestille Kristi Legemsprocessionen i Roskilde i før-reformatorisk tid.

Jeg mener at J.L. Lund har set Kristi Legemsprocessioner under sit ophold i Rom, men har Lund gengivet fejringen rigtigt? Er det biskoppen, der bærer monstransen? Og i givet fald, hvorfor har han ingen mitre på? Hvorfor holder han om monstransen med et klæde? Det ser ud til at nogen holder op i biskoppens kappe? Er det sandsynligt? Og jeg undrer mig lidt over pilgrimmen der knæler forrest i billedet.

Svar

Jeg har nu fået svar fra flere af vores fagreferenter.

”Dette historiemaleri ser rimeligt troværdigt ud, men jeg kan oplyse flg.:

1. Det ser ikke ud til at være en biskop, der bærer monstransen, idet hans stola (så vidt jeg kan se) er krydset / korslagt foran. Sådan gjorde præster før 2. Vatikankoncils reformer. En biskops stola ville hænge lige ned foran, lige som både præster og biskopper gør det i vore dage.

2. Hvis det havde været en biskop, der bar monstransen, ville han ikke haft nogen hovedbeklædning (mitra, kalot mv.) på af ærbødighed for Sakramentet. De to andre med mitra t.h. for baldakinen er derfor ukorrekt påklædt.

3. Han holder om monstransen med er klæde, som kaldes velum. Det er et langt skulderklæde, som biskoppen eller præsten har på skuldrene, og hvis ender han tager om monstransen med. Igen af ærbødighed for Sakramentet.

4. Ja, det er sandsynligt. Der er en diakon eller ministrant, der løfter præstens korkåbe (ikke messehagel!) lidt op i højre side for at præstens højre arm ikke skal tynges af korkåben, der godt kunne være tung.

5. Havde Roskilde Domkirke samme tårne i middelalderen som nu? Det må checkes.

6. Der må tages forbehold for, at der kan være forskelle på, hvordan en sakramentsprocession så ud i slutningen af middelalderen i Roskilde og i 1834 i Italien.

7. Hierarkiet i processionen ser rigtig ud: Forrest piger med lys (evt. også strøende blomster), munke, præster, kannikker og biskopper.

Og fra en anden fagreferent:

 

Lunds billede er ikke helt ved siden af. Se her f.eks.:

 https://www.google.com/search?q=corpus+christi+procession&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0CAcQ_AUoAWoVChMIh5KazaztxwIVRZEsCh1UyAUx&biw=857&bih=394#imgrc=eE_XZoWu-cHSRM%3A

 og

 http://www.thomryng.com/amateurmonk/body-blood-soul-divinity/corpus-christi-procession/

 Her kan man se, at det har varieret, om biskoppen bærer mitra eller ej. Til gengæld er jeg lidt loren ved, at der blandt deltagerne i processionen er to mitrabærende personer, men på den anden side så se her:

 https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Corpus_Christi_Procession_with_Pope_Gregory_XVI_in_the_Vatican.jpg

 

Spørgsmål

Jeg tillader mig at rette henvendelse, da jeg er interesseret i at overvære den ældre katolske messe, når og hvis den afholdes, idet jeg arbejder med religiøs praksis i middelalderen. At overvære messen, (omtrent) som den udfoldede sig tidligere, er jeg blevet bekendt med, at Hans Hellighed Pave Benedikt XVI har åbnet mulighed for.

Jeg er ikke katolik og ved, at jeg ikke kan modtage sakramentet, men mener alligevel, at en overværelse af messen vil kunne bidrage til at opnå øget forståelse af messen. Endvidere er jeg interesseret i at høre om I kan anbefale dansksproget litteratur om liturgien og religiøsiteten

Svar

Tak for din henvendelse. Min kollega har givet dig tiderne for den traditionelle messe, her kommer forslag til litteratur om liturgien. Vi kan anbefale dig følgende værker på dansk, som dit lokale bibliotek kan indlåne til dig. Du kan også selv bestille dem via webportalen www.bibliotek.dk:

 Liturgi / af Peter Schindler . –Kbh.: Schultz, 1926-30. 2 bd

 Nadver og messe / Bjørn Højbo.- Pauluskredsen, 1969

Spørgsmål

I am a Christian living in America. I am interested in foreign Languages. I am studying German, French, Dutch, and Koine Greek. I also collect books in different languages. I am currently looking for a pre-1960 Roman Missal in Danish. Would you know where I can buy one?

Svar

A large missal as is used by the priest at the altar—there were no such missals in Danish pre-1960. But there are small ones about 15 cm in height, a so-called “messebog” with the ordo missae in Danish and Latin. These were for the use of the congregation. You might be lucky to find one for sale on the net. 

Spørgsmål

I have been researching the Catholic mission in Iceland starting in 1856. Do you  have any materials in your archive regarding the so called North Pole Mission? There were two French priests--Bernard and Baudoin--in the mission in Iceland. Since the head of the mission stayed often in Copenhagen as well as the famous author, Jon Sveinsson, who as a boy, was actually sent by the French priests from Iceland to France via Copenhagen, I assume some materials could be found in your archive.

Svar

I think we certainly do have something of interest for you.

[Forskeren kom og besøgte Katolsk Historisk Arkiv og var begejstret for det, han fandt. Han lovede at sende et eksemplar af sin artikel, når den engang udkommer].

 

Spørgsmål

I am a publisher who has received a fiction manuscript about a Catholic in 1943 during the rescue of the Jews in Denmark.  We have researched some facts but there is little or no information on the presence of Catholics during the summer/fall of 1943. 

Do you have some basic information about Catholics in the summer/fall of 1943? 
How many Catholics were in Denmark? How many parishes?
What were their main occupations?
Did they participate in the smuggling of the Jews in October 1943?  If so, do you know of any by name?
Did the Bishop at that time comment about the situation?
Did a letter go out to Catholics or Catholic parishes?  Was it similar to the Lutheran letter sent to parishes?

We are trying to have some basic historical facts and weave a fiction story around these facts.

Svar

I have skimmed the standard work on this subject, “På vej mod hjemstavnsret: Den Katolsk Kirke I Danmark under den tyske besættelse 1940-45” by Anders Bjørnvad.

There were 37 parishes and about 25,000 catholics. You ask about their occupations: During the period before the constitution of 1849, which guaranteed religious freedom, there were almost no ethnically Danish catholics. They were overwhelmingly foreigners, for the most part skilled craftsmen or mercenaries. By the time of the occupation there were many polish catholics in Denmark, in certain parishes  they were by far the majority, particularly in the “southern” islands of Lolland and Falster, where they were employed as seasonal workers on the sugar-beet plantations and later stayed on to settle there.  There were also many Germans among the catholics.

In the beginning of the twentieth century ethnic Danes began converting to Catholicism. Bjørnvad cites one person as saying that most of these Danish converts were middle class or belonging to the intelligentsia, not working class or farmers.

The bishop during the occupation was Theodor Suhr. He left behind almost no correspondence from the war period, and it is assumed that he ordered it shredded/burnt, as diocese accounts show a considerable expense for postage during this period—so there were letters. It is generally held that Suhr was very well-informed. He came from an influential family and that gave him access to information. Then too, most priests serving in Denmark were foreigners, and they got information from their families abroad. And bishop Suhr also went to Rome on occasion. Bjørnvad writes that Suhr gave generous economic support to those engaged in operating the illegal escape routes for refugees.

There was a Danish priest who helped refugees across the Øresund to Sweden, and who had to escape to Sweden himself. There were German priests who were drafted to the German army, though some were able to avoid military service. Catholic sisters also helped where they could. Poles in Denmark established an escape rute for Poles to Sweden via Denmark.

Bjørnvad’s book is full of many examples.

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål angående forholdet mellem rosenkransen og Davidssalmerne.  Hvilken pave indførte, at (eller hvorledes overhovedet?) de 150 Davidsalmer kunne sidestilles med rosenkransens (5x10x3) 150 bønner, således at rosenkransen som alternativ kunne bedes og kompensere for breviarets tidebønner? Jeg har brug for at vide, hvilken pave, der fik indført dette, eller hvorledes traditionen er kommet i stand?

Svar

Vi mener at der er ingen pave, der har forordnet dette. Traditionen er opstået i klostre i den tidlige middelalder (800?), hvor de munke, der kunne læse (og lære) bad de 150 Davidssalmer ugentligt (fordelt på tidebønnerne). De øvrige munke (hvis antal voksede - "lægbrødre"), som ikke kunne læse og lære, blev så henvist til først at bede 150 fadervor pr. uge, evt. i sammenhæng med bønstemaer. Dette udviklede sig til, at disse brødre kom til at bede 3 rosenkranse pr. uge, da den var blevet "udviklet". Skikken bredte sig også i nogen grad til fromme og uuddannede lægfolk. Ovennævnte støtter sig bl.a. på Lexikon für Theologie und Kirche, 3. udg., Bd. 8, sp. 1304 (Rosenkranz - Geschíchte).

En udmærket redegørelse for rosenkransens historie finder man i Pil Dahlerup's "Sanselig senmiddelalder" (Aarhus Universitetsforlag, 2010).

En anden af vores fagreferenter mener, at de 150 Davdssalmer og Ave Mariaer er også noget af et pseudo-problem. Man kan f. eks.  stadig se den hellige Peter Canisius’ rosenkrans  (han døde 1597) med 6 led.

Spørgsmåll

Findes der en oversigt over rangfølgen (Kardinalerne) i Vatikanet. Hvem er nr. 2, 3, 4, 5 osv. efter Paven og hvad er deres stilling f.eks. Præsident, Statssekretær, Udenrigsminister osv. En oversigt om "Hvem er hvem" i Vatikanet, en Almanak, Kalender m.m.?

Svar

Kirken har en vejviser, ”Annuario Pontificio”, som svarer til Den Kongelige Danske Hof- og Statskalender. Ligesom i Hof og Statskalenderen bringer Annuario Pontificio neutrale oplysninger, der står ikke hvilket minister eller ministerium, der er mest indflydelsesrig. En udlægning kan evt. findes i Noonan's "The Church visible" fra 1996.

Spørgsmål

Jeg skriver fordi jeg skal skrive en afsluttende tværfaglig opgave om gudstjenester/messe før og efter reformationen. Jeg mangler dog ordentlige kilder til den katolske liturgi og praksis i Danmark inden reformationen. Jeg ville være meget taknemmelig, hvis du kunne hjælpe mig med at finde nogle kilder, eller måske henvise mig til en som kan.

Svar

Prøv  Hal Koch (red.) "Den danske kirkes historie". Der må også findes noget stof i "Danske messebøger fra reformationstiden". Du kan bede dit lokale folkebibliotek skaffe bøgerne til dig.

Spørgsmål

"Min far, som er død, var katolik. Jeg ved ikke ret meget om hans barndom, fordi man ikke talte om det dengang. Jeg er født i København, familien boede på Nørrrebrogade. Husker at jeg juleaften altid var med min far i kirke med indgang på Nørrebro ved Sankt Josephs Hospital.

Troede det var Jesus hjerte kirke dengang. Min far fortalte at han har været messedreng, og jeg fik indtryk af, at han havde en barndom tilknyttet en katolsk kirke, måske et kloster. Min far hed Aage NN, født [oplyses ikke på nettet].

Skolen på Nørrebrogade hedder Sankt Ansgars Skole. Har der eksisteret en klosterskole enten her eller i Jesus Hjerte kirke? Jeg vil være meget glad hvis nogen har kendskab til en klosterskole i min fars børneår".   

Svar

Den eneste katolske kostskole der har været i Danmark på det tidspunkt var Sankt Andreas Kollegium i Ordrup. Den kan du læse mere om i Sebastian Olden-Jørgensens bog, ”Sankt Andreas Kirke 1873-1998”. Den indeholder et afsnit om Sankt Andreas Kollegium. Bogen kan lånes via dit lokale folkebibliotek. Bed bibliotekaren indlåne bogen til dig.

Spørgsmål

Jeg skriver til jer fordi jeg gerne vil bruge Benedikt XIVs bulle Ex Quo Singulari fra 1742 i min bachelor opgave i teologi, men har haft svært ved at opstøve den både på fakultetets og Det kongelige Bibliotek. Jeg er også interesseret i Ex Illa Die fra 1715, og Mezzabarbas 8 'indrømmelser'. Jeg håber I kan hjælpe.

Svar:

De to buller kan findes i Magnum Bullarium Romanum. Mezzabarbas otte undtagelser kan du finde i Iuris Pontificii de Propaganda Fide, som findes digitalt på Internet Archives. Bladre frem til s.89.

Spørgsmål

"På Höganäs Museum kommer det i april att visas målningar, teckningar m.m. av Gisela Trapp.Jag som skriver tillhör Sankt Clemens församling i Helsinborg och håller på med dokumentation och inventering av Gisela Trapps verk. Gisela Trapp konverterade 1916 (lite osäker på året) i Köpenhamn och lär ha gjort illustrationer till den danskkatolska mässboken.

Hon gick i undervisning för jesuitpater Josef Droste. Finns denna mässbok kvar? Finns det möjlighet för mig att få se den? Eller, har ni möjlighet att fotografera hennes illustrationer och sända dem till mig?

Foreløbigt svar

Det drejer sig ilustrationerne til et lille hæfte, "Taksigelse til Gud i form af et litani", ved Jakob Olrik og med tegninger af Gisela Trapp, som vi har indscannet og sendt til dig. Ill.1. Ill.2.

Spørgsmål

"Jag söker uppgifter om min morfars far. Han hette XX, var katolik, och föddes i 1839 i Guszona i Ungern. Guszona låg i kejsardömet Österrike-Ungern och ligger idag i Slovakien. Han deltog troligen i dansk-tyska kriget 1863-1864 på Preussens sida. Han lär ha blivit krigsfånge i Danmark och suttit i danskt fängelse en tid. Jag har varit i kontakt med Statens Arkiver i Köpenhamn angående om XX varit krigsfånge eller inte i Danmark och när det kan tänkas att han flyttat till Sverige, men de kunde tyvärr inte kunnat hjälpa mig. Med säkerhet vet jag att han finns i Sverige 1879. 


Mina frågor:
–   Har ni några uppgifter i era arkiv om att XX har vistats och bott i Danmark?  
–   När har han i så fall flyttat till Sverige och vart har han flyttat i Sverige?
–   Finns det i era arkiv några anteckningar om att XX varit krigsfånge i Danmark i samband med kriget 1863-1864?

Svar vedr. den ungarske krigsfange

Vi har ikke mulighed for opslag på enkeltpersoner med mindre de har efterladt sig et arkiv, f.eks. katolske præster eller danskkatolske personligheder, og XX er ikke iblandt dem. Vi har rettet henvendelse på dine vegne til Museet Sønderborg Slot. 

Svar fra Sønderborg Slot

Museet på Sønderborg Slot har desværre ingen oplysninger om krigsfanger fra den preussiske side, som blev taget til fange af danske soldater.

Mit umiddelbare bud ville være forsvarets arkiver som kan findes via søgning i Daisy (de gule søgefelt ) på  www.sa.dk dvs. Statens Arkiver / Rigsarkivet. 
I 2014 blev en større pakke arkivalier ang. krigen 1864 scannet og lagt ud som en ”kildepakke” – den findes på http://kildepakker.sa.dk/kildepakker/kildepakker/1864-2/ 

En kollega har kigget grundigt i det helt centrale værk: Bibliografi og Ikonografi 1864. Heri kan ikke findes én artikel om tyske krigsfanger - kun to billeder fra illustrerede blade med noget om tyske krigsfanger i København. Der var kun  få af disse krigsfanger. Min kollega erindrer at der vist findes et stik med et dansk krigsskib, der lå  i havnen i Kbh. og blev brugt til indkvartering af preussiske og østrigske krigsfanger.  Måske hed skibet Dronning Marie. 

Det drejer sig om så relativt få personer, at der tilsyneladende ikke er skrevet af betydning om dette emne. Min kollega har også fundet følgende side, der omtaler evt. udveksling af fanger omkring juni 1864: http://1864live.dk/2014/06/01/1-juni-1864-danmark-er-taet-pa-en-aftale-med-ostrig-preussen-om-en-udveksling-af-krigsfanger/ 

Skulle spørgeren derved få oplysninger om sin morfar vil museet være interesseret i en kopi af materialet, da dette emne er så lidt belyst. 

Spørgsmål

"Jeg skriver opgave omkring Den Danske Højmesseordning af 1992. Jeg ønsker at søge ned i dens "rødder" - derved tænker jeg at gøre brug af bl.a. Romermessen, til sammenligning, fordi det jo er den oprindelige Messe. Det jeg rigtig gerne vil forsøge at belyse,  er de led som Messen / gudstjenesten er opbygget af og særlig de enkeltes led dybere betydning og hvorfor de netop ligger der i gudstjenesten, hvor de ligger. Som sagt var det Schindler's "Liturgi" jeg har anvendt, men jo af en dato lidt langt tilbage.

Det er helt fint, hvis de bøger du finder er på tysk, engelsk eller dansk. Bare ikke det italienske".

Svar fra vores fagreferent:

Den Katolske Kirkes liturgiske traditioner er alt for omfattende til, at du skal gå den vej. Der må eksistere dansk litteratur, også dagbladspolemik, om den folkekirkelige gudstjenesteordning 1992 og dens inspirationskilder. Så kan du tage et kig på dem og vurdere, hvad og hvor meget der er kommet med. Du skal læse opslaget "Liturgie" i både 2. og 3. udgave af Lexikon für Theologie und Kirche. 

Evt. dagbladspolemik kan du opspore via databasen Infomedia, som dækker helt tilbage til 1990. Den har du sikkert adgang til qua din status som universitetsstuderende. Det er også muligt, at du har adgang via dit lokale folkebibliotek. Bed dit institutbibliotek om hjælp, hvis du problemer med at logge ind.

Andre kilder kunne være:

1. Det danske missale (trykt i foreløbig udgave) og i en forkortet udgave.

2. Adrian Fortesque and J.B. O'Conell: The Ceremonies of the Roman Rite Described. 1996 (om den "gamle" messe).

2. Peter J. Elliott: Ceremonies of the Modern Roman Rite. San Francisco, Ignatius Press, 1995 (om den "nye" messe).

 
Spørgsmål:

"I work at the École ...., in Paris, with Pr. XX. I am currently preparing a Ph.D in contemporary religious history, and I am working on the periti at the second Vatican council. I try to gather information about as many of them as possible. 
  
The Vatican list (volume V, Indices, in Acta Synodalia Sacrosancti Concilii Oecumenici Vaticani II, « Index peritorum», pp.937-949) shows that Martin F. Flynn, who was maybe assistant to the Apostolic Administrator of Denmark in 1951, was among those experts at Vatican II. Would you happen to have any info. about him ? The minimum would be a great start.
  
Then, any extra welcome. I can give you more details about my research if you want. But basically I have found very little information concerning Martin Flynn and I need more biographical background. Useful biographical data would include birth, ordination, studies - training and educational background before the Council (details should mention places of training, titles of the research - STL, STD /JCD, name of director); inside/outside church curriculum, positions held, either in Rome (if he was somehow related to institutions in Rome, eg Sacred Congregation, or Pontifical University) or in Denmark".

Svar

Francis Martin Flynn CM was active as a priest and apostolic provicar in Denmark for almost 50 years. He passed away in 1953, i.e. well before Vatican II. The Flynn you are looking for is not ours.


Spørgsmål


For et par år siden besøgte jeg og mine studerende fra Københavns Universitet en kirke ude på Amager og talte med en præst vedrørende hans arbejde med filippinerne i Danmark. Men nu kan jeg forstå at præsten er ved at rejse fra Danmark. Er der en andenpræst/menighed vi kunne besøge og snakke med om de samme problemstillinger, altså den præsterlig betjening af nydanskere?

Svar

Ja, det er der, og vi vil gerne være behjælpelig med at etablere en kontakt til dem.

Spørgsmål 

I am looking for the Collect for the Mass of Blessed Nicholas.  Is there such a thing? 

Svar

Do you mean blessed Niels Steensen?

Svar tilbage

Yes

Svar

I’m attaching a pdf from the Danish missal. Her is a reasonable translation:

Entry verse: 1 Sam 2:35
I shall raise up a faithful priest, who shall act according to what is in my heart and in my mind.


Collect / Prayer of the day
God, you have caused the blessed bishop Niels
To  wonder at the beauty of your creation
and draw his strength from the cross of your Son.
Grant at his intercession that we,
Who are still pilgrims upon this earth,
May follow Christ, the one Shepherd
And come to gaze upon your countenance in heaven.
With our Lord Jesus Christ…



Prayer over the gifts
Lord, look in your mercy upon us 
Who celebrate this feast for blessed Niels,
And let us attain grace through this sacrifice,
Which you have brought 
For the redemption of the sins of the world.
Through Christ our Lord, Amen.

Communion verse:
John 21:17
Lord, you know everything; you know that I love you.


Concluding prayer:
Lord God, let this sacrament which we have received,
Nourish the fire of love within us,
Which filled blessed Niels with ardour
and made him constantly devote himself
entirely to your Church.
Through Christ our Lord.

The readings at the mass for his feast day are usually:

Sirach 7:5-15
Responsorial psalm: 139:1+6,13-18
Matt 6: 24-33


Spørgsmål

I forbindelse med lidt slægtsforskning har jeg noteret mig, at min mor er konfirmeret af Biskop Josef Brems i Skt. Vincent Kirke, Helsingør i 1923. Men alle andre steder, jeg kan læse mig til, står der, at Skt. Vincent Kirke først blev indviet i 1930.
1) Hvordan kan det hænge sammen?
2) Er der tale om en konfirmation eller firmelse?

Jeg vedhæfter et billede af indførslen i kirkebogen. (Af diskretionshensyn bringer vi ikke billedet her på websiden. Red.)

Svar

Der er tale om en indførsel i Ministerialbogen for "den katholske Menighed" i Helsingør, som der står i opslag 1. At man senere fra officiel side (dvs, Rigsarkivets) har kaldt alt katolsk fra Hensingør som noget fra "St. Vincents Kirke" er naturligvis en tilsnigelse, da den først kom til at hedde det i 1930, men der er ingen tvivl om, hvad det drejer sig om.

Helsingør blev oprettet som sogn i 1904. Iflg. "Katholsk Aarbog for Danmark" 1929, s. 60, var der et "St. Marie Kapel" i Nygade 8, Helsingør, indtil 1928, hvor det blev nedrevet og den nuværende St. Vincents Kirke blev bygget på samme sted(indviet 1930). Højst sandsynligt fandt firmelsen sted i Skt. Marie Kapel.

"Firmelse", som stammer fra tysk "Firmung", blev (og bliver fortsat) anvendt herhjemme for at skelne mellem det katolske sakramente konfirmation og den folkekirkelige ceremoni af samme navn.  

Spørgsmål

I november 1964 erklærede Paul VI Maria for Kirkens moder. Findes der en liturgisk festdag for ”Maria mater ecclesias” med eget ordinarium? 

Svar fra vores fagreferent

I Missale Romanum er der ingen liturgisk festdag for Maria Mater Ecclesiæ, men der er en votivmesse "De Beata Maria Ecclesiæ Matre" med egne tekster. Så vidt jeg kan se, står de tilsvarende danske tekster til votivmessen "Den salige Jomfru Maria, Kirkens Moder" i den danske oversættelse. Denne oversættelse ligger jo for tiden - tror jeg nok - i Rom, men Pastoral-Centret's leder, Marcelino Gaugin, kan sikkert give dig flere oplysninger og selve teksten.

[Det kunne han, og spørgeren har fået tilsendt teksten som pdf]. 

Spørgsmål

Min mormor blev født d. 29. marts 1911 i Mern. Hendes mor var polsk roepige. Kort efter fødslen rejste familien til Polen, de kom dog senere tilbage og bosatte sig i Danmark.Jeg vil gerne finde ud af hvor og hvornår min mormor blev døbt. 
 
Kirkebøgerne i Næstved går ikke så langt tilbage. Kan det tænkes at dåb blandt migrantarbejdere blev registreret centralt, og ikke ude i sognene?

Svar fra vores fagreferent

I 1911 var Maribo det nærmeste sted at få et barn døbt katolsk, hvis man boede i Mern. Derfor må spørgeren henvises til kirken i Maribo, som må have dåbsprotokoller fra den tid.De findes ikke på Katolsk Historisk Arkiv.

En anden mulighed er, at dåben har fundet sted i kapellet i Holmegaard (ved Næstved), som hørte under Køge. Her kan det også tænkes, at dåben er blevet registreret.

Hvis formodningen er, at dåben har fundet sted i Næstved, så må spørgeren henvende sig til Skt. Ansgars Kirke, som Næstved dengang hørte under, jf. Katolsk Aarbog for Danmark, 1911.

Spørgsmål

Hvad hedder på dansk Die Theatiner (se mere her)?

Svar

Die Theatiner = theatinerne

Spørgsmål

I forbindelse med grundlæggelsen i 1524 går de fire grundlæggere i Peterskirken, aflægger troskabsed, og så: ”Die Basilika, die sie als Weltkleriker betreten hatten, verliessen sie nach der professione solennissima wenig später als ’regulierte’ Kleriker.” Hvad hedder ”’regulierte’ Kleriker” på dansk?

Svar

Regulierte Kleriker = ordensgejstlige (modsat verdensgejstlige eller sekulargejstlige)

Spørgsmål

Hvad hedder en processus inhibitorius på dansk?

Svar

Fagreferenten skriver: Sjovt nok har jeg kun mødt udtrykket processus inhibitorius netop i forbindelse med Luther. Oversættelse af begreber fra et processystem til et andet er altid en hæslig opgave. En betegnelse, som har dansk hævd på et sammenligneligt område er "forbudssag".
 

Spørgsmål

Paven har rolle som ”den Primat der Ehre”. Hvad hedder det på dansk?

Svar

Primat der Ehre = æresprimat, æresoverhoved

Spørgsmål

Hvad hedder ”Universalkonzil” på dansk?

Svar

Universalkonzil = økumenisk koncil, evt. almindeligt koncil

Spørgsmål

Hvad hedder ”Elevation die Hostie” på dansk?

Svar

Elevation der Hostie = elevationen

Spørgsmål

Hvornår blev betegnelsen "Kristus mordere" ophævet?

Svar
Udtrykket er (desværre) blevet anvendt af mange forskellige og i lange tider. Mig bekendt er det ikke blevet direkte ophævet af nogen, men på 2. Vatikankoncil tog man udtrykkeligt afstand fra den påstand, at jøderne havde myrdet Kristus og at alle jøder havde en kollektiv medskyld heri. Se Koncilets "Erklæring om Kirkens holdning til de ikke-kristne religioner" (Nostra aetate) af 28/10 1965, nr. 4 (afsnittet, der begynder med "Selv om nu de jødiske myndigheder ...", og næste afsnit). - Noget andet, som blev ophævet, var anvendelsen af udtrykket "troløse jøder" (Oremus et pro perfidis judaeis ...") i de store forbønner i langfredagsliturgien. Det skete efter ordre fra pave Johannes XXIII den 21. marts 1959.

Spørgsmål:
Hvis der er fastsat et fødselsår for Jesu mor Maria, vil jeg også gerne oplyses om, hvilket?

Svar(e):
1. I Medjugorje skal Maria have meddelt til  (en af) seerne, hvilken årsdag og hvilket år Maria blev født. Kirken har aldrig accepteret det. Årstallet skal stemme dårligt med, at Maria må have været omtrent 15 år, da hun fødte/undfangede Jesus.

2. Marias fødeår: Kirken har ikke fastsat noget år, men har siden 400-tallet fejret hendes fødselsdag den 8. september. Maria har formodentlig været ca. 15 år ved Jesu fødsel. En nyere historiker, Michael Hesemann, argumenterer for, at hendes fødeår var 19 f.Kr. (Hesemann: Maria von Nazareth. Augsburg, St. Ulrich Verlag, 2012, s. 72).

 
Spørgsmål:
Var det på 2. Vatikan-koncil, at man ophævede den bandbulle, der blev lagt på Hagia Sophia kirkens alter i 1054?

Svar:
Nej, det var ikke på Koncilet, men pave Paul VI og patriark Athenagoras af Konstantinopel, som ophævede den gensidige ekskommunikation fra 1054 ved en fælles deklaration af 7. december 1965.

Spørgsmål:
I TV hørte jeg et kort uddrag af pave Frans' helgenkåring af sine to forgængere. Hvis du også kan henvise mig til hele hans kårings-tale, vi jeg også med taknemlighed modtage henvisning til denne. Det er også selve helgenkåring formuleringen af de to tidligere paver, som jeg efterlyser.

Svar:
Her er den prædiken, pave Frans holdt ved helgenkåringen d.27. april 2014. Der blev også udgivet et hæfte med liturgien.

Spørgsmål:
Jeg har uden held forsøgt gennem bibliotek.dk at finde frem til følgende bøger:
Jaques Maritain: Degrees of Knowledge, 1959/ Les Degrés du Savoir 1932 
Karl Rahner: The Trinity, 1970. Kan du evt. hjælpe mig??? Bogen af Rahner må også gerne være på tysk.

Svar:

Hermed et link til bogen af Maritain i bibliotek.dk

Rahners bog om treenigheden på engelsk findes kun tilgængelig i elektronisk form i DK, og det kun på nogle forskningsbiblioteker, t.eks. Det kgl. Bibliotek, CBS Bibliotek (tidl. Handelshøjskolen). 

Men den blev vistnok oprindeligt udgivet som en del af Mysterium salutis. Det er bd. 2, du skal have fat i.  Link til bogen i bibliotek.dk


Spørgsmål:

Hvornår hørte Den katolske Kirke i Danmark op med at høre ind under Kongregationen for Troens Udbredelse (Congregatio de Propaganda Fide)?

Svar:

Dette skete d.29. april 1953 da pave Pius XII udstedt bullen "Certiores facti" og oprettede det katolske bispedømme København.Kilde: Bertil Frosell: Bispedømmets oprettelse (I:Efter moden overvejelse. Sankt Ansgar Kirkes Domkirkejubilæum 1953-2003.Kbh., Sankt Ansgars Kirke, 2003, pp. 9-21). Se også artiklen i Den Store Danske.

Spørgsmål:

I engelsk er der et folkeligt udtryk for ceremoniel ekskommunikation, nemlig "bell, book and candle". Findes der i dansk en pendant til dette? ikke nødvendigvis ordret sådan, men dog et 'populært' udtryk?

Svar:

The "Wordsworth Dictionary of Phrase & Fable" fra 1994, har flg.:

"Bell, book, and candle. The popular phrase for ceremonial excommunication in the Roman Catholic Church. After pronouncing sentence the officiating cleric closes his book, quenches the candle by throwing it to the ground and tolls the bell as for one who has died. The book symbolizes the book of life, the candle that the soul is removed from the sight of God as the candle is from the sight of man."

Proceduren er omtalt i "Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder", bd. IV, sp. 81: "pulsatis campanas et candelis accensis et demum extinctis". Se dette sted for en version på middelaldernorsk.

Scenen er dramatisk vist i filmen Becket fra 1965.

Et bud på en vending på dansk kunne være, at dødsklokken ringede for ham, hans livsbog blev lukket og hans sjæl blev fjernet fra Guds åsyn.

En lille ting mere: Udtrykket anvendes af Shakespeare i King John, III, 3. En dansk oversættelse af stykket bør konsulteres.

Spørgsmål

Jeg mindes at have læst en dansk oversættelse af Johannes af Korsets digt Åndelig Sang (sp: Cántico espiritual). Jeg mener også at oversætteren er Grethe Livbjerg. Kunne I hjælpe mig med at lokalisere hvor den oversættelse er trykt?

Svar

Den er  trykt i Grethe Livbjergs bog, ”Johannes af Korset:  åndelig vejleder for vor tid” (s.158-165). Udgivet af Katolsk Forlag i 2002.

Spørgsmål

Jeg arbejder på en artikel til Katolsk Orientering om min oldefar Mogens Ballin og hans betydning for den katolske kirke i Danmark. Her i slutningen af januar er det netop 100 år siden at Mogens Ballin døde, og det vil være en fin anledning til at skrive lidt om ham. 

Vil jeres fagreferent, Helge Clausen, måske give mig nogle bud på, hvad der bør medtages, når man forsøger at opgøre, hvad Mogens Ballin har betydet for kirken herhjemme. Det er hensigten, at bringe sådan en artikel i slutningen af januar.


Til din orientering kan jeg fortælle, at jeg arbejder med en film om Mogens Ballin sammen med det danske filmselskab JJFilm. De har lavet en del film om kunstnere og større danske personligheder og det er vores håb, at sådan en film vil kunne komme ud i løbet af 2015.

Svar

Hermed svar fra vores fagreferent, Helge Clausen:

Jeg vil gerne give et par bud på Mogens Ballins betydning for Kirken i Danmark:

1. MB var en konvertit fra de højere samfundslag, på omtrent samme tid som en del andre kendte danskere konverterede. For at give et overblik over situationen for godt 100 år siden har jeg vedhæftet en kopi af 5 sider fra min disputats, så du får en række navne, både fra adel, videnskab og kunst. Også i kongehuset var der en katolik, som offentligheden kendte (prinsesse Marie). Dette gjorden det mere "stuerent" for danskere at være katolikker, og det har sikkert hjulpet nogle med at tage springet. Det er jo velkendt, at den herskende klasses idéer osv. smitter af på alle andre. Man kunne godt være dansk og katolik på samme tid.

2. MB var oven i købet jøde, men blev alligevel katolik. Hermed var vejen til dels banet for danskere, som ikke var medlemmer af folkekirken.

3. Den agnostiske MB blev omvendt ved at læse noget katolsk (jf. Schindler: Mogens Francesco Ballin, s. 69). Dette var et eksempel til efterfølgelse for de relativt veloplyste danskere.

4. MB var kunstner, hvis frembringelser var anerkendte og som solgte godt. Dermed kom hans navn ud til mange, og til hans navn "klæbede" det katolske.

5. MB fik sammen med Grit på kort tid etableret en katolsk familie, som dog ikke kunne fungere særligt længe pga. forældrenes tidlige død, men alligevel var der præste- og ordenskald i børneflokken, og man giftede sig ind i andre kendte katolske familier - alt sammen eksempler til efterlignelse for andre danske katolikker.

6. MB var en aktiv konvertit, som gerne ville yde en indsats i Kirken: Hans planer om katolsk højskole og ungdomsarbejde. Disse ting blev senere realiseret af andre.


Spørgsmål

Da min far døde, fandt jeg en pæn lille bog med flere billeder i. Der var ligeledes et billede af Kirken/Klostret, som det endelig lykkedes mig at finde ud af hvad hed - Sankt Augustins Kloster.

Min far har åbenbart været på klostret i en periode ml. 1925 og 1934. Jeg kender ikke årstallet, og jeg kan ikke helt bedømme hvor gammel han er på billedet. Men jeg undrer mig over hvad han lavede på klostret, og jeg håbede at I måske kunne hjælpe mig, hvis jeg vedhæfter et par billeder.      

Jeg fik desværre aldrig talt med ham om hans liv på klostret.

Svar

Klostret -og kirken - hed Sankt Augustin og Sankt Birgitta: 

" 8.Oktober 1914..fandt indvielsen af klostret sted...Kirkens indvielse fandt sted 24.august 1916 "til ære for den bestandige tilbedelse af Det helligste Sakramente og for Sankt Augustin og Sankt Birgitta af Vadstena" Moder Birgittas afdøde mand hed Augustin." Citat fra bogen: "Magleås og Åsebakken - Mennesker og begivenheder" - af Ingelise Schmidt og Tormod Hessel side 77. 

I daglig tale kaldte man klostret Den Evige Tilbedelses Kloster eller blot Tilbedelses Klostret på Jagtvej. 

Din far kunne ikke have været "i kloster" der: Ordenen var en kontemplativ nonneorden, og ville ikke have haft yngre mænd boende. Men det ser ud til at din far har ministreret ved messer. Det er en ministrantdragt han bærer på to af billederne. Det tredje billede viser  en slags bevis for fromhedsøvelser som søstrene i taknemmelighed har opofret til fordel for nogen, sandsynligvis din far. Det er en slags åndeligt gavekort. Klostret havde store økonomiske vanskeligheder, så søstrene har ikke haft mulighed for at give andet.

Spørgsmål

Jeg arbejder p.t. på en bog om humor, eksemplificeret primært gennem vittigheder. Jeg har forgæves prøvet at finde dansk, katolsk faglitteratur om humor? Jeg har kendskab til en del på engelsk, og naturligvis er diskussionen i "Rosens navn" af Eco mig heller ikke ubekendt ... men ellers? 

Svar 

Helge Clausens bog, ”569 katolske anekdoter” må være lige i øjet. Den er dog udlånt p.t. (det er den ofte!). 

Se også http://catholic-resources.org/JesuitJokes.htm

Spørgsmål


I am writing because I would like the information to the research that I would like to make about two topics:

The history (and presence) of the Catholic Church in the Middle Ages, in the Scandinavian countries (Sweden, Norway, Finland, Iceland and  Denmark);

The history (and presence) of monastic or religious orders (eg.Benedictines, Franciscans, Dominicans, etc.), in the Middle Ages, in the Scandinavian countries (Sweden, Norway, Finland, Iceland and Denmark);

Can Yuo recommend literature and studies about?

And there are direct sources (documents, books, records in your possession) to be consulted in Archives and libraries relating to the  aforementioned Country? (eg, records or documents preserved as a result of suppressions, etc.) (in Italian, by way of illustration, 
there are archives regarding "monasteries - or religious corporations - suppressed"; funds kept in the Italian Regional Archives of State for the area)

Thank you for the kindness that you will use to me.

Svar

Regarding the history of the various orders in Scandinavia:

  • For history of the Franciscans see Nybo Rasmussen, "Die Franziskaner in den nordischen Ländern..."
  • For the Domincans see Wreden, "Dominikanerne og Norden"; Broomé, "Dominikus och Norden"; Jarl Gallén, "La province de Dacie..."
  • For the Cisterciens see Ortved, "Cistercienserordenen og dens klostre..." ; also Brian McGuire, "The Cistercians in Denmark..."
  • For the St. John of Jerusalem order see Reitzel-Nielsen "Johanniterordenens historie"

We have no archival material from the period before the Reformation, indeed scarcely anything from before 1800. It was first in 1849 that the Catholic Church was allowed again in Denmark.

Spørgsmål

Til brug for et oversættelsesarbejde af kirkefaderlæsningerne er jeg interesseret i at modtage en kopi (gerne vedhæftet en mail) af Tryggve Lundens artikel i festskriftet til p. Roos, som efter sigende skulle indeholde officiet til Sankt Knud Konges fest i svensk oversættelse.

Endvidere er jeg interesseret i at vide, om der i det artiklen af J. Nybo Rasmussen i bogen "Sankt Knud Konge" (1986) skulle optræde en dansk oversættelse af officiet til Knud Konge. 

Svar

Vi har sendt en scan af artiklen af pater Roos. Der var ikke en dansk oversættelse af officiet i bogen.

Spørgsmål

Jeg er ved at lægge sidste hånd på bd 3. af den dansk komponist Niels Ravnkildes romerske dagbøger 1885-90. D. 26 februar 1886 nævner Ravnkilde at den katolske pater Bernhard Hansen deltager i Skandinavisk Forenings generalforsamling:
 
"Til Dirigent havde vi Katholske Præst Hansen fra Danmark - han var neppe vant til at dirigere og da Mödet var sin Slutning nær holdt han en lille Tale - hvor han udtalte sin Glæde over, at Alt var gaaet saa stillet og roeligt af (noget der unægteligt hörer til Sjeldenheder i blandt os) og tilsidst faldt han ind i Præketonen - saa det vakte megen Munterhed, da der fra Hasselriis - ved hans sidste Ord löd et “Amen!"

Jeg vil høre hvorvidt I er i besiddelse om lidt information om Bernhard Hansen (1850-1935), udover at han blev præsteviet i 1884. Her tænker jeg på hvem han var, hvor han var præst, hvad mon hans ærinde var i Rom i 1886 m.v. Han er indskrevet som medlem af Skandinavisk Forening.

Svar

Jeg tror du vil finde vedhæftede nekrolog fra Nordisk Ugeblad for katholske Kristne, årg.83, nr.14, meget fyldestgørende.

Spørgsmål

Hvor kan man læse om munke, der blev lutheranere ved Reformationen?

Svar

Fagreferent 1:

Jeg kender intet værk specifikt om munke, der blev lutheranere. Det gælder om en hel række af de danske reformatorer, at de er tidligere munke, og det var f.eks. meget pinligt for Poul Helgesen, at en række af hans tidligere elever gik den vej. Den nemmeste måde at skaffe sig et overblik på er nok at slå dem op fra en ende af i Dansk biografisk leksikon. Men i øvrigt gælder det, at den personalhistoriske viden fra reformationstiden er for spredt og ufuldstændig til, at man kan lave undersøgelser af f.eks. hvor mange munke og fra hvilke klostre eller ordener der blev lutheranere.


Fagreferent 2:

Der findes ikke noget enkelt værk, der kan benyttes ved løsningen af dette (omfattende) spørgsmål.
 
Man kan gribe det an på forskellige måder, som alle vil tage en del tid at gennemføre. Her er et par forslag, som alle kræver "knofedt":
 
1. Benytte de forskellige værker om dansk præstehistorie (Wiberg, Paul Nedergaard, A. Pontoppidan Thyssen m.fl.), som har data om præsterne fra og med reformationstiden. Her vil det ofte være anført, hvis en katolsk præst bliver luthersk. Om han har været munk må så vurderes ud fra andre omstændigheder, nemlig om den pågældende kirke har været klosterkirke før 1536 og derefter sognekirke, eller om kirken har været betjent af præster fra et nærtliggende kloster.
 
2. Finde de "series pastorum"-tavler og oversigter, der findes i mange kirker og litteraturen om dem. Nogle findes også på nettet.
 
3. Gennemgå de mest almindelige værker om dansk kirkehistorie.
 
4. Søge i 1.-udgaven af "Dansk Biografisk Leksikon", som er på nettet: http://runeberg.org/dbl/. Søg på 'præst' i alle indholdsfortegnelserne og se ved hvert hit, om han er fra reformationstiden.
 
5. Benytte værker om danske klostres og ordeners historie, f.eks. Nybo Rasmussen om franciskanerne. Kontakte andre specialister, se f.eks. om dominikanerne: http://www.jggj.dk/CDSD.htm
 
Held og lykke med dette omfattende arbejde.

Spørgsmål 

Jeg skriver til jer i forbindelse med oversættelse af en bog fra fransk, som foregår på en katolsk pigeskole i Rwanda i 1970'erne. Jeg meget usikker på et par adækvate danske ord.

  • la soeur intendante - den søster, der laver mad (findes der et dansk ord?)
  • élève du catéchisme - er det en elev i en søndagsskole?
  • vicaire apostolique - apostolisk vikar (er det det samme som biskop?)

Svar

La soeur intendante =  den søster der har ansvar for indkøb, provisioner .økonomien, økonomisøster.- ligesom 'intendanturen' i  militæret.  
  
Eleve du catechisme = katekismuselev, barn, der deltager i katekismusundervisningen., religionsundervisningen på skolen, 

En apostolisk vikar er leder af det kirkelige arbejde i et område, som endnu ikke er noget bispedømme. Han er bispeviet.

Spørgsmål

Hvornår fandt den første Haraldstedsvalfart sted?

Svar

Første gang siden Reformation var d.28. juni 1914, samme dag som attentatet i Sarajevo. Næste år er altså 100-års dagen.

Spørgsmål

Findes der en bog der handler om katolikkernes historie i Danmark? Og/eller om katolikker i Danmark i dag?  

Svar

Vi har har vi en fuldstændig liste på vores hjemmeside med litteratur om katolikkernes historie i Danmark siden Reformationen. Der findes ikke én samlet fremstilling. Jeg kan anbefale:

Diplomati og religion. Gesandterne for de katolske magter og deres kirkepolitik i Danmark c. 1622-1849 / P. Hampton Frosell. Kbh., 1990, 87 s.

Nordisk katolicism: Katolsk mission og konversion i Danmark i ett nordisk perspektiv / Yvonne Maria Werner. – Göteborg: Makadam, 2005.

Religionsfrihed i 150 år. En jubilæumshilsen fra danske katolikker og baptister. Red. af Jørgen Nybo Rasmussen. Grenaa, 1999, 120 s. (Ælnoths skriftserie nr. 9)

På vej mod hjemstavnsret: Den Katolske Kirke i Danmark under den tyske besættelse 1940-45/ Anders Bjørnvad. – Odense: Universitetsforlaget, 1993. 

Endelig findes der også en oversigt over kirkens historie i Danmark i Katolsk håndbog for Danmark 1983. Kbh., 1983, (s. 21-31).

Vi mangler vist en god fremstilling af Kirken i Danmark i dag. Der må man ty til det billede der tegnes i Katolsk Orienterings spalter.

Spørgsmål:

I 1986 udkom på Niels Steensens Forlag en bog fra den Romersk-Katolsk/Evangelisk-Lutherske Kommission, som havde biskop Martensen som formand for den katolske delegation. Bogens fire emner var:

Veje til Fællesskab
Alle under én  Kristus
Enhed Forude
Martin Luther-Jesu Kriste vidne.

Jeg vil gerne vide om der senere er kommet udgivelser på tysk eller på dansk fra kommissionen.

Svar:

I 1996  blev der udgivet "Kirke og retfærdiggørelse: Kirkeforståelsen i lyset af retfærdiggørelseslæren", og i 2007 "The Apostolicity of the Church" der, så vidt jeg kan se, ikke er oversat til dansk, og kun er et arbejdsdokument.

Spørgsmål:

Hvor kan man få fat i disse bøger:

1) Karl Federer, Liturgie und Glaube: eine theologische geschichtliche Untersuchung, Paulus Verlag, Freiburg, 1950
2) Geoffrey Wainwright, Doxologie. The praise of God in worship, doctrine and life, Oxford University Press, N.Y., 1980
2) Paul de Clerk, Lex orandi, lex credendi.I: Studia Liturgica 24 (1994) 178-200.

Svar:

Så vidt jeg kan se, kan du få samtlige materialer fra Det Kgl. Bibliotek, sågar tidsskriftet Studia Liturgica. Du kan bestille dem via www.bibliotek.dk.

Spørgsmål

Malede man ikoner i Danmark i middelalderen?

 Svar

 ”Det kommer jo meget an på, hvad man mener med ikoner. En del af de romanske kalkmalerier herhjemme er af byzantinsk art og i den forstand "ikoner". Det gælder f.eks. i Måløv på Sjælland og i Bindslev i Vendsyssel. Men ikoner i betydningen "hellige, flytbare billeder malet på træ og inden for en byzantinsk/ortodoks tradition" har vi ikke fra dansk middelalder. Det udelukker naturligvis ikke, at der kan have været sådanne herhjemme, men... Alle kender "Dagmarkorset" og det er da, skønt det er ganske lille og fremstillet i emaljeteknik, en slags ikon.

Under alle omstændigheder har man kendt til den byzantinske billedverden også i Danmark, og i Tyskland er der jo endnu i dag bevaret mange ikoner i domkirkemuseer og andre steder bl.a. fra dengang i den ottoniske tid, da der var nære (bl.a. ægteskabelige) forbindelser mellem øst og vest.”

Vi takker Niels Erik og Hans Jørgen Frederiksen for svaret.

Spørgsmål

I har en bibel trykt før Luthers fødsel, som bliver opbevaret på Kgl. Bibliotek. Hvad hedder den og hvornår er den trykt og hvor?

Svar

SAB har en Koberger bibel, trykt 1483 i Nürnberg. Den opbevares ganske rigtigt på Det Kgl. Bibliotek.

Spørgsmål

Min mand bliver optaget i Kirken her til påske, og jeg vil gerne give ham en gave. Men hvad? En medaljon ville han aldrig gå med. Han arbejder med IT.

Svar

Manden fik et ikon af Den hellige Isisdor af Sevilla, værnehelgen for computere og internettet.

Spørgsmål

Den store stjernelignende tingest, som katolikker bærer rundt i procession: Hvad hedder den?

Svar

Det hedder en monstrans.

Spørgsmål

Vi synger Komplet, men vores udgave af den er så laset. Kan I hjælpe med en fotokopi af Komplet fra 1951-udgaven af Salme- og bønnebogen?

Svar

Vi har indskannet Komplet og sendt den per mail.

Spørgsmål

I 2005 lavede Giacomo Battiato filmen ”Karol: A man who became pope” (Taodue film). I 2006 lavede han en efterfølger, “Karol: Una Papa rimasto homo”, på engelsk vistnok ”Karol: The pope, the man”. Hvad er sproget i denne anden film? Findes den med danske undertekster? Og i så fald, hvor kan man få det fra?

Svar

Dette svar kommer fra en kollega på Filminstittutets bibliotek, som siger: Begge film er på engelsk, og begge film er TV-produktioner. Jeg tror det bliver meget svært at finde den anden film med danske undertekster. Jeg kan i hvert fald ikke finde den.

Spørgsmål

Engang for længe siden – det var nok i 1970’erne eller måske ultimo 1960’erne – udkom  der en bog, som jeg læste omtale af: det drejede sig om en konvertit, der beskrev sin konversion fra Folkekirken til Den katolske Kirke – han var muligvis præst i Folkekirken og blev præst i Den Katolske – i ret sen alder – han hed muligvis noget i retning af Jong og boede vistnok på Sydvestsjælland, Slagelse/ Ringsted eller deromkring – og temaet var noget i retning af: endelig kom han hjem… Kan du ud fra disse oplysninger give mig bogtitel?! 

Svar fra vores fagreferent

Den bog, der tænkes på, er nok: Kirken kaldte mig hjem. Tre forhenværende præster i folkekirken om deres overgang til katolsk kristendom. Kbh., 1959. (Deres navne er: Jørgen Rudfeld, Asger Strange og Olav Rørdam Bonnevie.)
 
Der er endnu flere folkekirkepræster, der er blevet katolikker, men det er især tidligere. Jong kan næsten kun være Johannes Jong, men han gik nu den modsatte vej: Han var franciskanerpræst, f. 1914 i Holland og senest sognepræst i Ringsted og lagelse. I 1976 fratrådte han for at blive folkekirkepræst.

Spørgsmål

Vi leder efter en dansk oversættelse af Leo XIII’s bøn til ærkeenglen Mikael. Vi har fundet den korte version og den mellemlange version, men vi kan ikke finde den længste.

Svar fra vores fagreferent

Jeg har ikke kunnet finde bønnen hverken på latin eller dansk i de 15-20 ældre katolske bønnebøger, jeg har herhjemme.
 
Da bønnen mest anvendes ved exorcismer, har den næppe været oversat og udgivet på dansk pga. Den katolske Kirkes lidenhed. Den har sikkert kun været anvendt af præster, der foretog / foretager exorcismer, og de har sikkert anvendt den latinske version.

Spørgsmål

Kunne jeg få teksten til rosenkransbønnen? Hvor kan jeg købe en rosenkrans?

Svar

Sikke et godt spørgsmål at modtage netop nu hvor oktober, rosenkransens måned,  står for døren! Samtlige bønner findes på websiden http://katolik.dk/forskelligeboenner.htm

Rækkefølgen bønnerne fremsiges i kan man finde i bogen ”Rosenkransen” af Ingeborg Lowsen og Charlotte Olden-Jørgensen (forlaget Ave Maria i 2003), hvorfra der citeres:

Indledningen til rosenkransen består af korset, en stor og tre små perler.
På korset bedes Trosbekendelsen.
På den store perle bedes Fader vor.
På hver af de små perler bedes Hil dig, Maria.

Selve rosenkransen består af fem led—hvert led består af en stor perle og ti små perler.
På de store perler bede man et Fader vor.
På hver af de små bede man et Hil dig, Maria.
Hver led afsluttes med Ære være faderen.

Der er tradition for at man afslutter en hel rosenkrans med at bede eller synge Salve Regina, men andre mariabønner eller litanier kan også bruges. 

Man kan købe rosenkranse i det katolske Pastoral Centrets netbutik.

Spørgsmål

"Jeg kontakter dere fordi jeg ønsker å vite mer om en norsk dikters opphold på et katolsk gymnasium i København på begynnelsen av det tyvende århundret.Dikteren het Alf Larsen og han tilbragte altså under et lengre Danmarksopphold blant annet en tid på St. Andreaskollegiet. Eksisterer det litteratur om St. Andreaskollegiet, til eksempel jubileumsbøker, monografier om lærere ol.?" 

Svar

Det gør der i hvert fald, og det finder jeg frem til jer når I besøger København d.1. oktober.

Spørgsmål

Mon du kan hjælpe mig? Jeg har flere gange i katolske kirker studset over at se Dannebrog afbildet. F.eks på alteret i Skt. Maria Sejr Kirken i Prag og senest på et glasmaleri i en kirke i Wroclaw i Polen. Hvad er forklaringen på dette?

Svar fra en af vores fagreferenter

Ja, "Dannebrog" kan man se rigtig mange af. Ofte er det Jesus, der holder flaget, og for det meste i forbindelse med opstandelse og himmelfart. Det er et sejrsbanner, og det var jo som bekendt også et korstogsbanner (Jfr. Estland 1219). Nogle gange er det hvidt med rødt kors og andre gange rødt med hvidt kors.
 
Johanitterne har brugt det ligesom den tysk-romerske kejser (også i forbindelse med korstog).

Spørgsmål 

I Danmarks Katolske Kvindeforening (DKKF) er vi ved at afvikle et legat, det såkaldte Trørødhus-legat. Formuen er nu så lille at de tilskrevne renter ikke kan dække de årlige udgifter. 

Fondets midler stammer fra salg af Trørødhus til Bispedømmet omkring 1964. Hvornår og under hvilke omstændigheder fik DKKF Trørødhus? Hvad skete der med Trørødhus, da bispedømmet overtog det og hvornår skete det?

Svar

DKKF udtog et lån og købte huset i 1929. Købet omfattede matriklerne 6e, 6f, 6g og 6v af Trørød By, Vedbæk sogn. 

Såvidt jeg kan se blev det solgt til Ansgarstiftelsen i april 1964. Den 19.9.1968 solgte Ansgarstiftelsen Trørødhus til ”Andelskollegieforeningen af 29.8.1968”.

Spørgsmål

I collaborate with the italian website www.araldicavaticana.com and I am in search of coat of arms of all bishops of Copenhagen diocese. They are:

Hermann Grüder † (09.07.1869 - 15.12.1883)
Johannes Von Euch † (17.02.1884 - 18.03.1922)
Josef Brems, O.Praem. † (10.10.1922 - 1938)
Johannes Theodor Suhr, O.S.B. † (13.12.1938 - 06.10.1964)
Hans Ludvig Martensen, S.J. † (22.03.1965 - 22.03.1995)
Czeslaw Kozon, since 22.03.1995

Can you help me?

Svar

I am sending you as a pdf an article from Heraldisk Tidsskrift by one of the library's reference consultants, Bertil Frosell. It contains pictures of the coats-of-arms of the bishops of Copenhagen. Note that Grüder was NOT bishop, he was an apostolic prefect. At that time Copenhagen was a prefecture under Osnabrück, Germany.In 1892 Leo XIII made the Danish church an independent  apostolic vicariate with Johannes von Euch as apostolic vicar with the title of Bishop of Anastasiopolis.
 

Josef Brems was apostolic pro-vicar. From 1938 apostolic administrator. With title of bishop of Roskilde.

Theodor Suhr, apostolic vicar of Denmark, titled Bishop of Balecio. The apostolic vicariate in Denmark was raised to a diocese in 1953, and from 1953 Theodor Suhr was titled Bishop of Copenhagen as are his two successors Hans Martensen and Czeslaw Kozon.


Spørgsmål

Dansk (?) grevinde begravet i San Lorenzo kirken i Firenze. Den person, jeg eftersøger, ligger i det venstre (søndre) tværskib. Det er en kvinde, hun bærer et navn, som også bæres af en dansk adelsfamilie, men jeg er ikke sikker på, om hun faktisk er dansk. Jeg ved, at det er et svært spørgsmål. Jeg har rodet i alt, hvad jeg har kunnet finde om San Lorenzo kirken på biblioteket og på nettet uden at finde svaret.

Svar fra vores fagreferent

Det må være komtesse Bertha Moltke (1832-24.VI.1857). Gravmonument 1864 af G. Dupré. Hun var gift med Luigi di Ferrari Corbelli (Dansk Adels Årbog 1991-93, s. 771).
 
Jeg har også oplysningen hos Bruno Santi, "The Medici Chapels and San Lorenzo. Firenze", Scala, 1992, s. 30, hvor hendes fulde navn opgives som: Berta Moltke Withfield [skal nok være Hvidtfeldt].

Spørgsmål

Jeg er ved at skrive speciale og søger materiale omkring alterduge. Emnet er alterdugens livshistorie. Jeg søger derfor materiale om alterdugen i kirkerne. Det kan f.eks. være lovgivning nu og/eller tidligere, praktisk håndtering i dagligdagen, evt. forskning samt historiske oplysninger. Næsten alt har interesse. 

Svar

Vi  vil anbefale dig at se på artiklen "Altarets klädsel"  i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder,  og på indførslen om alter cloths i den gamle udgave af Catholic Encyclopedia på http://www.newadvent.org/cathen/01351e.htm . Der er ingen omtale af alterduge i den nye udgave af Catholic Encyclopedia.

Der er to gode sider i bogen "Ceremonies of the modern roman rite" af Peter J. Elliott, dem har vi indscannet og sendt til dig. Vi har også følgende forslag:

  • Fortesque and O'Connell: The Ceremonies of the Roman Rite Described, 1996, p. 28-29.
  • Lexikon für Theologie und Kirche, 2. udg.: I, 374; VI, 27, 1104.
  • Jungmann: Missarum Sollemnia, 1949, II, 63, n. 52.

Der er også et ældre værk, som bør konsulteres: Braun: Der christliche Altar (ligger elektronisk på nettet). (NB. Der er vist flere værker med denne titel).

Spørgsmål

Hej.  Jeg søger historiske kilder om Vor Frue Kloster - Benediktinerinderne i Høsterkøb, findes der noget hos jer eller kender I til et sted jeg kan henvende mig til?  Jeg vil gerne lave en film om klosteret.

Svar

Vi har nu drøftet din henvendelse og mener at det er Benediktinerinderne, som skal give dig lov til at s de arkivalier som måtte stå i Katolsk Historisk Arkiv. Vi skal altså først se en skriftlig tilladelse fra dem. Held og lykke med projektet, det er et spændende emne du har valgt.


Spørgsmål

Må det være mig tilladt at spørge om De er vidende om hvornår pavens 2. bog i trilogien om Jesus kommer i dansk oversættelse. Jeg har med stor begejstring læst 1. bog og har forstået at 2. bog er udkommet på engelsk.

Svar

Mig bekendt bliver anden del ikke oversat til dansk. Den er oversat bl.a. til engelsk og svensk, vi har den på begge sprog her på biblioteket.

Spørgsmål

Kan I hjælpe mig med følgende?: 1) Bog eller artikel om børnehelgener; 2) Hvor kan jeg finde primærkilder såsom breve fra lægfolk om Alexia Gonzalez Barros, der er beatificeret. Døde 1985 i Madrid, hendes sags CCS protokolnummer er 1776; 3) Kan I hjælpe mig med at finde bogen af Maria Victoria Mollins som hedder, "Alexia ezperiencia de dolor y amor.." På forhånd tak. 

PS: Linket til hvor jeg fandt CCS protokolnummer: http://newsaints.faithweb.com/year/1985.htm

Svar

Mht en bog eller artikel om børnehelgener, så opfordrer vil til, at du leder efter litteratur i den bibliografiske database, ATLA. Det er et uhyre interessant emne, så mon ikke nogen har skrevet om det før? 

Jeg har fulgt linket til newsaints.faithweb.com. Der står under omtalen af Alexia, at man har indleveret en positio, et dokument der fortæller om hendes liv og dyder og krav på hellighed. Denne positio har fået protokol nummer 1776 hos den pavelige kongregation som tager sig af sager for helgenkåring. Jeg kan ikke se at den ligger online-tilgængelig hos kongregationen. 

På newsaints website står følgende opgivet som navnet på den forening som arbejder på at fremme sagen om lexias helgenkåring, http://www.alexiagb.org. Har du forsøgt at kontakte dem og spørge om hendes positio? Prøv det. Kan være at de ligger inde med en udgave i digital form. 

Bogen af Mollins findes ikke på noget dansk bibliotek. Du kan evt. bede Universitetsbiblioteket om at indlåne bogen til dig fra udlandet, men det tager jo tid. Hurtigst er nok at købe den. Du kan købe den brugt hos Abebooks, http://www.abebooks.com


Spørgsmål

Jeg er Stud.theol. og arbejder med mit speciale om Kirkeklokkens teologi. Jeg har været meget materiale gennem, men det er svært at finde noget om indvielser af kirkeklokker i Danmark. Jeg vil gerne vide om der findes en eller anden form for traditionsbundne retningslinjer for indvielser af  kirkeklokker både historisk og nutidigt? Eller bare helt konkret - Hvad plejer man at gøre, når en kirkeklokke skal indvies i den Katolske Kirke? På forhånd tak for hjælpen! 

Svar

Der findes ikke et godkendt katolsk ritual på dansk for indvielse af kirkeklokker. Vores fagreferenters råd til dig er 

  • se om der skulle stå noget i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder.
  • Se Ritualet for velsignelse af kirkeklokker i Pontificale romanum. 
  • Slå efter i de middelalderlige danske liturgiske håndbøger, om der  står noget. Klokke hedder "campana".

Her har du et supplerende svar omhandlende den danske folkekirke. Svaret stammer fra Hans Jørgen Frederiksen:

"Klokker er blevet indviet i katolsk tid, og på trods af en hel masse, bruger man vist stadig at indvie kirkeklokker i folkekirkelig sammenhæng. For Luther sorterede klokker på linje med messeklæder, kirkeudsmykning, altre, lys etc. under adiafora-spørgsmål, altså spørgsmål af mindre betydning. Spørgeren kender jo ganske givet den danske kirkes ordinans fra 1537/39. Heri nævnes blandt "Djævelens lære" sådan noget som "klosterregler, observanser, aflad, pilgrimsgang, broderskaber, deres opdigtede offer, deres vederstyggelige messer, skærsild, vievand, beskikkede fastedage, ... vigilier for de døde, hellige steder, klokkedåb, salving...." ".


Bertil Frosell har skrevet en artikel i Heraldisk Tidsskrift 8/78,oktober 1998, s.375-377, om heraldik på danske middelalderklokker. Den er et eksempel på, hvad man kan få af mentalitetshistorisk udbytte ved at tage udgangspunkt i de bevarede klokkers eget vidnesbyrd, deres udsmykning og indskrifter.  


Spørgsmål

I am making inquiries about Georg Giros de Gentilli Palmer, a man of some note in the field of color science. He died in Copenhagen on March 3, 1826 and according to his obituary, published in Dagen No. 66, March 18, 1826, was buried as a Catholic on March 8, 1826.  While I am in Copenhagen from June 8 to June 15, I would like to research him in your archives. If possible I would like to locate his grave and identify the "noble young man" who supported him and paid for his funeral. His obituary is on page 2 of the attached PDF, which also mentions his funeral and the noble young man. Also attached is the English translation that I have. 


Would you advise me on how I can pursue this research while I am in Copenhagen. Any recommendations or assistance would be gratefully received. 

Svar

I have sent your request to Sankt Ansgar’s Church, to hear if they have any record of Georg Palmer’s death and burial. This would have been the only catholic church here in Copenhagen in 1826. 

Failing that, there is only one cemetery in Copenhagen for which burial records (begravelsesprotokoller) exist for the relevant period, i.e. Assistens Kirkegård.  These records are not digitalized, and you would have to visit the city archives at town hall http://www.ksa.kk.dk/ to see them. There is an index to the burial records. The archive’s opening hours are Mon-Wed 9am-3pm, Thursdays 10am-5pm. Second Saturdays open from 9:30-12:30. 

In Denmark one rents a grave plot for a certain number of years. The contract may be renewed, but the family may decide not to renew, in which case the grave is struck. It seems unlikely that someone would have paid for Georg Palmer’s grave to be maintained in perpetuity, therefore it is most likely that you will not find his gravestone, although you may be fortunate to locate the place it once lay. I am told that if his gravestone/monument was considered interesting enough that it may have survived in spite of bureaucracy and tradition.

Spørgsmål

I collaborate with the italian website www.araldicavaticana.com.
and am in search of coat of arms of all bishops of Copenaghen diocese. They are:

Hermann Grüder † (09.07.1869 - 15.12.1883)

Johannes Von Euch † (17.02.1884 - 18.03.1922)

Josef Brems, O.Praem. † (10.10.1922 - 1938)

Johannes Theodor Suhr, O.S.B. † (13.12.1938 - 06.10.1964)

Hans Ludvig Martensen, S.J. † (22.03.1965 - 22.03.1995)

Czeslaw Kozon, since 22.03.1995


Can you help me? 

Svar

Vi har kontaktet en fagreferent med interesse for heraldik , og vil sende billederne til Italien--samt oplysning om, at præfekt Grüder ikke var biskop.

Spørgsmål

Jeg trænger en dansk eller norsk oversettelse af Bernhard af Clairvaux Sermo in Nativitate B M V De Aquæductus 6, 7. Har funnet 3-5 på nettet, men kommer ikke videre.  Kan det stå noet i Nylén 1993 eller i Christiansen fra 1926 ? Mvh Tromsø


Svar

Ja, den findes ganske rigtigt i Christiansen 1926. Jeg har skannet de relevante sider ind til dig.

Spørgsmål

Tak for at du vil undersøge, om der findes levnedsbeskrivelser (evt. et arkiv) efter Helga Skrumsager Petersen. Jeg kender ikke datoen for hendes død, men hun er blevet begravet på Hørsholm kirkegård i 1940. Hun er født Helga Dahlerup (og faster til Axel Dahlerup), og hun blev første gang gift med Asbjørn Skrumsager i Odense Valgmenighedskirke i 1900, og anden gang i Rødding Frimenighedskirke i 1905 med Asger Holger Petersen.

Antagelsen er, at Helga Skrumsager Petersen er konverteret til den katolske kirke i tidsrummet mellem 1905 og 1914. Fra 1908 boede hun med sin mand Asger Holger Petersen i Ørbæk på Fyn, så hun eller de kan have været tilknyttet den katolske kirke i Odense.

Jeg gættede, at hun må have konverteret til katolicismen på et eller andet tidspunkt, fordi hun udgav  bøgerne ”Ved Korset til Lyset” og ”Fadervor” på Katolsk forlag.

Svar

På biblioteket har vi de to fine små bøger af Helga Skrumsager Petersen. Den ene bog er dedikeret pastor M. (for Marino) Ravelli. Måske navnet på den præst som har optaget Helga Skrumsager i Kirken? Iflg. Katholsk Haandbog fra 1923 har Helga Skrumsager Petersen været medlem af den katolske Ansgariusforeningen.

Der findes ingen omtale af Helga Skrumsager i det dansk katolske tidsskrift, Nordisk Ugeblad for Katholske Kristne, og tilsyneladende ikke noget personarkiv i Katolsk Historisk Arkiv. Bispedømmets arkivar råder jer til at kontakte Skt. Albani Kirke i Odense, for evt. oplysninger om tidspunktet for Helge Skrumsagers konversion.

Spørgsmål

Jeg sidder og oversætter noget om komponisten William Byrd, der forblev katolik i det anglikanske England og sammen med andre katolikker holdt hemmelige messer. På engelsk kalder man det "recusant Catholics". Har vi en dansk term for det?

Svar

Udtrykket "recusant Catholics" kan ikke oversættes kort, men det er nødvendigt med en forklarende omskrivning, f.eks.: "katolikker, som vægrer sig ved at deltage i anglikanske gudstjenester". Nogle katolikker gjorde det alligevel, fordi de ikke turde andet eller ikke kunne betale bøderne, som i perioder blev pålagt dem, der ikke deltog.

Det kommer af lat. recuso = jeg vægrer mig ved.

Spørgsmål

Jeg leder efter information om antallet af danske katolikker og deres demografiske sammensætning gennem tiden, for Caritas, som gerne vil blive klogere på deres målgruppe(r). Af nyere tal har jeg en smule fra bispekontoret og Foreningen af Katolske Skoler, men jeg synes det kunne være interessant at vide, hvad der ellers findes af opgørelser. Har Sankt Andreas Bibliotek noget, der kunne være relevant?

Svar

Jeg mener ikke at du kan finde tal på antal katolikker i Katolsk Håndbog, og indtil for nylig heller ikke i Katolsk Lommekalender. Ved at plukke i forskellige fremstillinger af kirkens historie i DK vil du kunne finde  antal katolikker, men ikke fordeling efter erhverv el.lign. Sebastian Olden-Jørgensens artikel i festskriftet til Biskop Hans, Crux probat omnia, skulle indeholde en del tal. Der er også tal i indberetningerne til Rom, som findes på Katolsk Historisk Arkiv.

Det du har brug for, er at kunne gå til folketællingerne og krydse flere variabler, men så vidt jeg kan se, lader det sig kun gøre for folketællingerne fra 1801 og 1845. De er nemlig registreret færdigt i databasen Dansk Demografisk Database, andre årgange er endnu ikke registreret fuldt ud. Her kan du se en beskrivelse af folketællingerne fra 1850- ,  http://www.sa.dk/media(988,1030)/RAfolder01_Folketaellinger.pdf
 

Du kan evt. benytte maillinket, http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/sporg_arkivaren og rette  henvendelse til Rigsarkivet og spørge om råd. Nogle gange kan ting lade sig gøre, som man ikke umiddelbart kan læse sig til på nettet.

Spørgsmål

Jeg er en norsk kvinne som har en forespørsel jeg våger å sende til dere. Jeg har Stabat Mater Speciosa på latin og i engelsk oversettelse, men ville så gjerne vite om den også er oversatt til dansk. Om det er så, regner jeg med at dere vet det. Ville dere i så fall sende en slik ovesettelse til meg, eller fortelle meg hvor jeg kan finne den?

Svar 

Vi har spurgt en fagreferent  i musik, han siger:

"Der findes mig bekendt ingen dansk oversættelse af "Stabat Mater speciosa". Den er klart inspireret af "S.M. dolorosa", som stammer fra 1200-tallet; "S.M. speciosa" - som også er en fin tekst - omend ikke helt så elegant som "S.M. dolorosa" - er en del yngre, - formentlig fra 1400-tallet. Teksterne ligger jo meget tæt på hinanden og enkelte strofer af "S.M. speciosa" er uændrede i forhold til "S.M. dolorosa", som der jo eksisterer udmærkede fordanskninger af. 
 
- Men som sagt: som helhed mener jeg ikke, at der findes en dansk oversættelse af teksten".


Spørgsmål

En ældre slægtning kom fra Færøerne til Danmark for at uddanne sig, og opholdte sig i Danmark 1930-45. Hun blev uddannet sygeplejerske, og vi mener at det var på et hospital, hvor der var katolske søstre. Kan det passe, at det lå i Roskilde? 

Svar

Der er sandsynligvis tale om Sct. Maria Hospital. Den blev drevet af ordenen Visdommens Døtre (Les Filles de la Sagesse), først som hospital siden som hvile- og sygehjem indtil 1991. Bygningen indgår nu i Sankt Maria Park, en ældreboligbebyggelse i Roskilde.

Du kan læse mere om hospitalet i Henrik Denman's udmærkede bog, "Den katolske kirke i Roskilde 1901-2001".

Spørgsmål

I Alslev området ved Varde findes en kilde, der betegnes Sankt Folmers Kilde. Han er første gang omtalt i Worms indberetninger 1638 – men der synes at være tvivl omkring personen bag navnet. Ved I hvem Sankt Folmer var?

Svar

Kilderne til sikker viden om nordiske helgener fra middelalderen er ofte ret sparsomme. Folmer er det samme som Folmar/Folkmar/Volkmar. Han kan findes her: http://www.heiligenlexikon.de/BiographienV/Volkmar.html
og her: http://www.beliebte-vornamen.de/namensvorbilder/volker


Der er en ikke helt kort artikel om Skt. Folmers kilde i Siegfred Svane: Danske helligkilder og lægedomskilder. Kbh., 1984, s. 263. Der er nogle kilder og henvisninger i slutningen af artiklen.

Spørgsmål

Jeg taler af og til med et menneske, som fortæller mig en masse om, hvad Den katolske Kirke har bedrevet af grimme ting i historiens løb, og jeg må erkende at jeg ikke kender nok til det til at kunne se, om det, jeg får at vide, er sandt eller falsk. Findes der bøger om den slags?

Svar

Ja, det gør der. Disciplinen hedder ”apologetik” eller ”forsvar for troen”.  En nyere bog (2007) indenfor genren er, ”Reasons to believe: how to understand, explain, and defend the Catholic faith” / af Scott Hahn.  Vi har bogen på biblioteket her, og den kan bestilles via www.bibliotek.dk

Spørgsmål

Det drejer sig...om en bøn som i hvert fald i den irske kirke skal have placeringen "anden foreskrevne folkesprogsbøn ved Messens afslutning". Den indledes:


"Blessed Micael, archangel, defend us ..." og slutter: " ...other 
wicked spirits who wander through the world for the ruin of souls."

Jeg ville være dig meget taknemmelig for den korrekte ordlyd. Her er ordlyden på engelsk

Svar

Bønnen står på side 519 i Salme- og Bønnebog (1951). Den lyder:

Hellige Ærkengel Mikael. Forsvar os i striden. Vær vort værn imod djævelens ondskab og efterstræbelser. - Gud kue ham; derom beder vi ydmygt. Og du, de himmelske hærskarers fyrste! Nedstyrt ved Guds kraft til helvede Satan og de andre onde ånder, som færdes i verden til sjælenes fordærv.
 

Spørgsmål 

Jeg skriver om Odense Adelige Jomfrukloster, der før Reformationen var bispegård - og da folk slet ikke tænker på, at Danmark var katolsk i over 500 år, giver jeg i et indledende afsnit et stemningsbillede: hvordan Kirken prægede byens dagligliv, udover naturligvis kirkerne og klosterbygningerne.

Noget af det jeg altid selv ser for mig, er præsten, der haster til en døende med "den sidste olie" - og mit spørgsmål er: var det kun sognepræsten, der gik, eller blev han fulgt af f.eks. en kordreng - eller flere? Og hvad medbragte præsten udover den hellige olie, vievand og brød til den hellige Kommunion - lys, en lille klokke? Og er der nogle vigtige detailler, jeg har overset?!

Svar

En kordreng gik nok forud for præsten med vokslys og en klokke, så folk kunne vise respekt. Præsten kom ikke med brød, men med den hellige nadver og ritualet. I 17. århundrede var det en iovergang tilladt, at den katolske præst gik til en syg på hospitalet i liturgisk dragt: kjole, rochet og stola.


Spørgsmål

Jeg er meget interesseret i at læse Sankt Augustins regel, desværre har jeg ikke gode kundskaber i sprog, kun i mit modersmål på dansk. Jeg har også søgt i Jeres materiale kartotek, og har set at der er mange værker om Augustin, men specielt regelen med hans 8 kapitler, synes jeg ikke umiddelbart at kunne se.Jeg håber meget på, at I kender til hvor denne regel kan findes på dansk.


Svar

Du kan finde det du har brug for i ”Klosterliv i Vesten: Augustins regel, Benedikts regel” /oversatt og med innledning av Erik Gunnes. – Aschehoug, 1986. Den er på norsk, men ikke svært tilgængeligt, og Augustins regel fylder kun 10 sider. Du kan bestil bogen via bibliotek.dk, eller kom forbi på Sankt Andreas Bibliotek på Gl. Kongevej 15.

 
Spørgsmål

Jeg skal bruge en udgave af Tredie Makkabæerbog som findes i en oversættelse af de gammeltestamentlige pseudepigraferne af Seidelin fra 1950'erne. Mit bibliotek siger, at I er det eneste bibliotek i Danmark som har bogen. vil I sende mig en fotokopi?

Svar

Vi er langt fra det eneste bibliotek i Danmark, som har denne bog: flere end 20 folkebiblioteker har bogen. Bed dit bibliotek om at indlåne bogen til dig, det har du krav på. 

Spørgsmål

Jeg henvender mig til jer, fordi jeg har store problemer med at få oversat nogle latinske ord fra kirkebogen i Aarhus,og håber, at det vil lykkes ad denne vej. Det er fortrinsvis overskrifterne, jeg har problemer med.

Svar 

Jeg har bedt vores fagreferenter kigge på de kolonneoverskrifter du har haft problemer med. 

Den første tabel:

Nomen praefecti ap[ostolici] = den apostolske præfekts navn. Grüder var præfekt i DK på en tid hvor man endnu ikke havde egen biskop. Som præfekt havde Grüder stort set alle en biskops beføjelser, og det var ham der "firmede", som konfirmation hedder på katolsk.  

Nomen confirmationis = firmelsesnavn. Ved en katolsk firmelse får man også et firmelsesnavn. I dag vælger man dem, men i gamle dage var det almindeligt, at drenge som blev firmet sammen fik samme firmelsesnavn, ligeledes for pigerne.

Ligans. Ja, der er ingen her, der har hørt om dette ord, og det kan ikke findes i håndbøger over kirkelatin. Ikke desto mindre er vi ret sikre på, at det i  forbindelse med firmelse betyder "fadder". 

Den anden tabel:

Parentum consensus = forældrenes samtykke. Ita betyder i denne sammenhæng, "den, der siger ja". 

Tabel tre:
Neocommunicantem = modtagere af første kommunion (nutidsdansk: første kommunionsbørn). 
Dies primæ communionis = dato for første kommunion
Hafnice: der står nok rettere Hafniæ, det latinske for i København

Tabel fire:
Nomen neocommunicantis = navn på første kommunions barn
Dies qua, susceptus = dato for optagelse i Kirken
Dies 1st. communionis puerorum = dato for børnenes første kommunion

Spørgsmål

Endnu engang tak for henvisningen til Corpus juris civilis; jeg har fortsat glæde af den og tillader mig at vende tilbage med et spørgsmål: Findes der nogen oversættelse til et moderne sprog? 
 
På forhånd tak og god søndag, 
JG

Svar

Kære JG.

Du kan finde udgaver på engelsk og tysk på Det Kgl. Bibliotek.


Spørgsmål 

I min familie har vi i generationer, hver juleaften sunget den  smukke katolske salme "O salige nat" som afslutnmingssalme.

Nu er et familiemedlem begyndt at spille, og vil rigtig gerne finde et sted, hvor man kan finde noderne til denne  melodi. Vi har selv hele teksten, som vi for mange år siden har fået tilsendt fra Ansgarstiftelsen. Vi fik også information om, at melodien kunne findes i "75 melodier til Søndagsmessen i firstemmeig udsættelse" - men indeholder denne publikation også noder ???

Venlige sene advent hilsner
JO

Svar

Den bog har vi faktisk ikke i SAB. Men salmen findes jo i den katolske salmebog, "Lovsang". Har I adang til den?

Svar igen

Nej jeg har ikke et eksemplar af Lovsang, for vi er faktisk ikke katolikker, kommer heller ikke i en katolsk kirke. Min afdøde svigerfar var opdraget katolsk (katolsk mor) og førte traditionen videre med den smukke gamle salme.

Svar

Så skanner jeg sangen ind og sender den til jer. Værsgo'.

Spørgsmål

Kære Bibliotek 
Min mormor og hendes søskende boede på børnehjem på Sundbyvestervej i 1920´erne. Jeg tænkte på om i havde nogle billeder eller historier fra den gang. De boede sammen med nonnerne som kom fra Sankt Annæ Kirke på Amagerbrogade. Min mormor lever i dag som den eneste af alle hendes søskende. Men hun er så gammel at hun ikke rigtig kan huske noget fra den gang. Jeg som barnebarn syntes at det kunne være sjovt at have nogle ting fra den gang.

Mvh
MB

Svar

Kære MB.

Der er tale om Sankt Hedwig Søstrenes-Børnehjem. Vi mener at du gør bedst i at rette henvendelse til dem, da ordenerne opbevarer deres egne arkivalier. Der er kun få søstre tilbage i DK, og de er på Dalum Kloster:

Sankt Hedvig Søstrenes Provincialhus og Hvilehjem
Dalumvej 105
5250 Odense SV.

Spørgsmål

Kære Bibliotekar!

Jeg søger flere oplysninger om pastor Gamel. Hvor kan de evt, findes? I Nordisk Ugeblad? Tak for evt. oplysninger.

Med venlig hilsen fra IS

Svar

Vi har skannet nekrologen fra Nordisk Ugeblad ind og sendt den til IS. 

Spørgsmål

Hej
Vil I hjælpe os med flg. artikel

Lumen Vitae, 1961, 2: 306-318 ( Klingberg G.)
 
På forhånd tak for hjælpen. Vi er ikke med i kørselsordningen
 
Venlig hilsen
Bibliotekaren , Hillerød Hospital

Svar

Hermed den indskannede artikel.

Spørgsmål

Hej! Jeg sidder og skal sammensætte et pensum, hvortil jeg har brugt en søgning på newadvent, catholic encyclopedia, emne "Veneration of Images", der henvises til følgende fortaler mht. billedeudsmykning:

St. Ambrose, brev om et syn af St.Paul i EP.II i P.L.xvii, 821
St. Augustine, De cons.Evang x i P.L. xxxiv, 1049, repley to Faustis xxii.73
St. Jerome, Ionam iv
St. Paulinus of Nola, skrev digte om den fine udsmykning, P.L.,LXI, 884
Cyril af Alexandria
St. Gergory the Great

Jeg kan ikke finde ud af, hvilket værk P.L. er og så se videre ind i det. Jeg har søgt værkerne på www.bible.ca/history/fathers uden det store held. Jeg kan godt finde teksterne imod hedenskab og skulpturer, billeder mv., men vil meget gerne have mindst to tekster, hvori der tales for billeder til at bringe balance i pensum, der primært handler om billedeksegese af katakombe udsmykningerne. Jeg håber, at I kan hjælpe mig med links eller andre henvisninger. 

Mange tak! Venligst fra JG.

Svar

Kære JG.

PL er lige med Migne's Patrologia Latina. Vi har ikke et komplet sæt Migne (de bind du efterlyser har vi t.eks. ikke), men det vover jeg at sige, at  Teologisk Fakultets Bibliotek i Købmagergade har. Hverken de eller vi låner Migne ud. Enkelte værker i PL er tilgængelig fuldtekst på nettet på  http://www.documentacatholicaomnia.eu/

Spørgsmål

Hvornår døde sr. Scholastica (den fhv. sr. Margarethe af Den hl. Michael) i Brasilien? 

På forhånd tak!

Svar

SABs bibliotekar har henvendt sig til klostret på Åsebakken, der oplyser at Sr. Scholastica Lethmammen døde den. 19.03.1980.

Spørgsmål

Kære Sankt Andreas Bibliotek
 
Jeg er i færd med at oversætte en fransk bog til dansk og er stødt på et problem. I den franske er der nævnt tre helgener, Den hellige Blandine,Den hellige Claudien og Den hellige Victorin. Spørgsmålet er, om disse tre har navne på dansk? Jeg har forgæves kigget i helgenleksika og googlet.Hvis I kan hjælpe, evt. henvise til et leksikon eller lignende,vil jeg være jer meget taknemmelig.
 
På forhånd tak og venlig hilsen
KK

Svar

Kære KK.

De tre helgener er jo ikke kendte i Danmark, ikke optaget i bispedømmet Københavns kalender, og de tre kan derfor på dansk passende beholde deres latinske navneform: Blandina, Victorinus, Claudianus.

Spørgsmål

Søster Hildegard fra Sankt Joseph Søstrene har henvist mig til jer for at høre, om der er nogle dér, der kan hjælpe mig med litteratur om den katolske kirkes historie i Danmark (efter reformationen).

Jeg er medarbejder på et projekt om dansk skolehistorie under Danmarks Pædagogiske Universitet (støttet af Carlsbergfondet). Her skal vi udover den almindelige folkeskoles historie også inddrage forholdene for andre skoletyper, herunder religiøse mindretals skoler. 

I det bind af værket, jeg skriver på, som handler om perioden 1850-1920, vil  der være en kort omtale af jødiske og katolske skoler, som var nogle af de få, der fandtes for religiøse mindretal dengang. Det er som baggrundslitteratur til dette emne, at det vil være nyttigt med en historisk fremstilling af kirkens historie i den ovennævnte periode.

Hvis De kan henvise mig til en eller flere titler på relevant litteratur om emnet, vil jeg være taknemmelig. Desuden leder jeg efter noget billedmateriale til min artikel.

Svar

Vedr. det almene om Kirkens historie i Dk efter reformationen: se vores bogliste på hjemmesiden, "Læs om .... Katolicismen efter reformationen, http://www.sanktandreasbibliotek.dk/index.php?id=441
 
Vedr. oversigt over de katolske skoler i DK 1850-1920: 
 
• Katolsk håndbog for Danmark 1983, s. 216-231.
• Metzler, Joh.: Biskop Johannes von Euch, 1910, s. 83-90.
• Harmer, Karl: Biskop Josef Brems, 1945, s. 51-65.
 
Vores fagreferent anbefaler, at du låner de pågældende bøger for at kunne se skolerne i sammenhæng med resten af Den katolske Kirkes virke.
 

Har du brug  for flere detaljer om enkelte skoler, kan vi også finde dem, bl.a. i Katolsk Historisk Arkiv.

Ved besøg på Historisk Arkiv fandt låneren et billede til sin artikel, og Bispekontoret har skannet den ind til hende. 

 

Spørgsmål

Jeg er i færd med at oversætte en fransk bog til dansk og er stødt på et problem. I den franske er der nævnt tre helgener, Den hellige Blandine,
Den hellige Claudien og Den hellige Victorin. Spørgsmålet er, om disse tre har navne på dansk? 

 
Svar

De tre helgener er jo ikke kendte i Danmark, ikke optaget i bispedømmet Københavns kalender, og de tre kan derfor på dansk passende beholde deres latinske navneform: Blandina, Victorinus, og Claudianus.

 

Spørgsmål 

 
I 2009 oplevede jeg et meget stærkt rosenduft-under. Det skete i Sverige, i Vadstena Klosterkirke, som i dag jo er sognekirke inden for Svenska Kyrkan. Men som samtidig er den historiske kirke, der opførtes efter den Heliga Birgittas åbenbaringer - og oprindeligt blev indviet til netop Gudsmoder Maria.
 
En katolsk veninde har forklaret mig, at rosenduft-undere er en hilsen fra jomfru Maria. Det giver god mening for mig i den specielle sammenhæng, jeg oplevede det.

Jeg skriver, fordi jeg gerne vil bede om jeres hjælp til mere viden om sådanne rosenduft-undere. Kan I hjælpe med kilder til hvad andre har beskrevet om samme fænomen? Og til hvordan den katolske kirke forklarer sådanne rosenduft-undere?

Svar

I mystikkens og åbenbaringernes historie, især Maria-åbenbaringer, kender man godt til forekomsten af bestemte dufte, blandt dem især rosen- eller lilje dufte, der ledsager religiøse oplevelser. 

Duftene ledsager ofte en visuel oplevelse, men kan være uafhængig af enhver form for visuel, auditiv eller taktil oplevelse. Psykologisk set understreger de den psyko-somatiske enhed af stærke, og især affektivt farvede oplevelsesmæssige begivenheder i vores liv, som f.eks. når en bestemt melodi, landskab eller endog smag eller duft markerer mindet om begivenheden, og dens genkaldelse (se Prousts "Madeleine"!). I religiøse og mystiske sammenhæng anses de for følgevirkningen af en religiøs oplevelse. De er ikke del af den overnaturlige begivenheds væsen, men er 'medfølgende', de forstærker opfattelsen af tilstedeværelsen af det overnaturlige, og / eller forsøder den modtagne meddelelse, især hvis budskabet medfører alvorlige og udfordrende konsekvenser.

Den Katolske Kirke anerkender og værdsætter disse nådegaver som gaver og tegn fra Gud, der skal pege hen på Kristus. Samtidig fastholder man en anbefaling til ikke at fokusere på gaverne og tegnene i sig selv, men på det de er tegn for, på det de peger hen på. Johannes af Korset bruger billedet at Gud giver mange nådegaver, der er som blomster ved vejkanten, der skal opmuntre den troende til at fortsætte på vejen mod Kristus. Hvis man stopper op i vejkanten og ikke kommer videre, så vil man ikke have brugt gaverne rigtigt. Men som trøst og opmuntring kan de have stor betydning, når det er alment kendt, at der også kan være snublesten og torne på vejen mod troens mål: Overgivelsen til og enheden med Kristus.

Spørgsmål

Kan Katolsk Historisk Arkiv hjælpe med et fotografi af den gamle Sankt Antoni Kirke?

Svar

Arkivar Jørgen Nybo Rasmussen har fundet dette fotografi frem til dig. 

Spørgsmål

Her på XX Bibliotek er vi med i DR's romanklub, hvor vi i øjeblikket læser Anne Lise Marstrands-Jørgensens bog: Hildegard II.

Vi har diskuteret hvorvidt Hildegard er helgen eller ej. Man kan på hjemmesiden www.hildegardvonbingen.dk læse, at hun har en festdag  17.9 og hendes jordiske rester opbevares i et helgenskrin samt, at hun er optaget i den katolske helgenfortegnelse, hvilket jeg dog ikke har kunnet verificere. Den store danske encyklopædi skriver, at hun blev beatificeret i 1979. Betyder det, at hun muligvis er på vej til at blive officiel helgen. Diskussionen i romanklubben har gået på, hvorfor hun ikke er blevet helgen i lighed med f.eks. Birgitta. Nogle mener, at det er fordi hun var for oprørsk eller at det er sværere for en kvinde at blive gjort til helgen. 
Forhåbentlig kan I hjælpe med en opklaring.

Svar

Hildegard er ikke blevet helgenkåret. Der blev ganske vist indledt en kanoniseringsproces kort efter hendes død, men Biskoppen af Mainz modarbejdede den, ikke fordi han ikke mente at Hildegard skulle helgenkåres, men fordi han var imod den centralisering af helgenkåringsautoriteten i Rom som fandt sted netop på den tid: før havde man kunne helgenkåre lokalt. 

Men  i praksis er Hildegard en helgen og er - som du selv skriver - optaget i Martyrologium Romanum. At hun i Kirken har status som helgen, bekræftes også af, at Pave Benedikt i efteråret holdt flere onsdagskatekeser om Hildgard af Bingen, lige som han havde gjort med en række af de andre store helgener i Kirken.

Derfor kan man godt undre sig over, at sagen ikke blev taget op igen senere, men det hænger sikkert sammen med, at Hildegard, som repræsenterer den gamle "romanske" spiritualitet, i 1200-tallet hurtigt blev "umoderne", fordi tidsånden netop i de år skiftede fra den lodrette evighedsdimension til en vandret mere sanselig og jordnær dimension - som man f. eks. ser hos Frans af Assisi (Focus på naturen, det personlige fromhedsliv osv).  Der er faktisk i øjeblikket er biskopper, der arbejder på at gøre Hildegard til kirkelærer, og i så fald skal hun jo først helgenkåres, så måske kommer det?

 

Spørgsmål

Hej, jeg er i gang med en projektopgave om katolske nonner. Vi mangler en del tal på hvor mange nonner der er og har været, i forskellige århundreder og hvor mange nonneordener der er, ikke kun i Danmark. Hvis i sidder inde med besvarelser på de her spørgsmål, må i meget gerne skrive det til min email, eller hvis i havde et bud på hvem der kunne have disse tal.

Svar


Det var ikke så få tal du gerne vil have fat i! Det er en opgave, som kræver megen tid og vejledning. Desværre mener vores fagreferenter, at det er umuligt at finde alt det du vil, nogle af tallene kan skaffes, men det vil kræve en del arbejde fra din side. 

Du kan finde nogle af (men langt fra alle) de ønskede oplysninger i Annuarium Statisticum, som udgives af Vatikanet. Bispedømmets bibliotek har den tilbage til 1971 (med nogle mangler).  Det er et omfattende arbejde at finde tallene, og du må selv komme forbi og grave dem frem.

Navnene på vistnok samtlige nonneordener i hele verden er medtaget i Vatikanets Annuario Pontificio, men der står ikke hvor mange ordener der er. Du ville kunne nå frem til tallet med at tælle indførslerne. 

Kurante tal for ordenssøstre i Danmark findes på sidste side af Katolsk Lommebogs vejviser. Har du disse tal? Hvis ikke, vil vi gerne sende dem til dig.

Hvor mange ordensfolk, der fandtes i f.eks. 1400-tallet, er der ingen, der ved. Måske har nogle lavet estimater for enkelte bispedømmer eller lande i historiske fremstillinger. Man kan google sig frem til en række delstudier, men et helhedsbillede er umuligt at opnå.

Du opfordres til at besøge bispedømmets bibliotek, hvor du kan få adgang til de relevante bøger. 

 

Spørgsmål

Jeg har (igjen) et spørsmål - eller rettere sagt forespørsel: det ble utvilsomt skrevet en nekrolog i K.O. da pater Pierre Grégoire O.P. døde. Jeg husker at nyheten kom, men ikke hvilket år det var. Kunne jeg få en scan?

Svar

Sankt Andreas Biblioteks tidligere leder, pater Grégoire, døde i 1997. Hermed link til to omtaler af hans død: 12.

Spørgsmål

Mit spørgsmål var i anledning af en roman, som min veninde og jeg oversætter fra nederlandsk til dansk: Den nederlandske betegnelse for en skole, som har både  sekundær skole fra 12 år -18 år, og som derefter fortsætter over i en katolsk præsteskole, er 'seminarie'. Men jeg har efterhånden forstået, at vi i DK ikke har haft den slags skoler , fordi der ville være for få elever i DK. Men, hvis I har en god oversættelse til 'seminarie' vil vi meget gerne høre den.


Jeg har forgæves søgt efter en dansk oversættelse af Litaniet for Sankt Josef og Litaniet for Helligånden. Hvis I ligger inde med dem, vil vi gerne se dem, da de citeres i romanen.

Svar

Hermed svar fra vores fagreferent, der er præst og uddannet i Nederlandene:

"Det, der beskrives, var dengang en fuldstændig præste-uddannelse. Hvis det skal omtales som institution, kan det kaldes et præste-seminarium. 

Fra en anden fagreferent, som arbejder med den nye bønnebog, har vi modtaget <link fileadmin sankt_andreas_bibliotek user_oploads litaniet_til_den_hellige_josef.pdf download>Litaniet til den hellige Josef og Litaniet til Helligånden.

Spørgsmål

Jeg har fått vite at Newman-salmen 'Led milde lys' ble oversatt av Erikka Scheel og står i den danske katolske salmebok fra 1940-tallet. Kunne jeg få en scannet kopi? Merkelig nok har man visstnok ingen danske katolske salmebøker i vårt eget "latinerkvarter" her i Oslo (Akersveien - der biskopen, to katolske kirker, presteseminaret og den katolske skolen holder til); der har jeg allerede spurt meg for. 

Desuden: Jeg har oppfattet at Katolsk Ugeblad ble avløst av Katolsk Orientering en gang mellom 1960 og 1970 (kanskje fordi det ikke lenger utkom hver uke). Når utkom de to publikasjoner - K.U. 18xx til 196x, K.O. 196x til nå?

Svar

Vi vil selvfølgelig skanne sangen ind til dig og sende den med email. Bladet  har ganske rigtigt skiftet navn flere gange under tiden: 

Skandinavisk Kirketidende 1853-1863

Katholsk Kirketidende: 1864-1873

Nordisk Ugeblad for katholske Christne: 1874-1939

Katolsk Ugeblad: 1939-1968

Katolsk Forum: 1969-1974

Katolsk Orientering: 1975 - 

Spørgsmål

Jeg vil høre, om du kan fortælle mig, hvor mange af de eksisterende ordener der er kontemplative/lukkede ordener. Jeg får det umiddelbart til disse fire, men vil gerne høre, om der er nogle jeg har overset? 
 
•  Benediktinerinderne 
•  Birgittinerinderne 
•  Cistercienserinderne 
•  Karmellitterinderne
 

Svar


Svaret er korrekt hvis du ved "lukkede" mener kontemplative, og hvis man  begrænser sig til ordener som virker i Danmark. Dog skal det kvalificeres lidt. 

1) Mht. Benedikinterinderne: du må skelne mellem dem på Åsebakken i Høsterkøb, og dem på Jens Jessens Vej på Frederiksberg. De første er virkelig kontemplative, og lever i klausur (dvs. afsondret). Dem på Jens Jessens vej kan derimod påtage sig opgaver ude i verden.

2) Iflg. Birgittinerindernes egen hjemmeside er de en kontemplativ og klausureret orden. I praksis bevæger de sig en del rundt udenfor klostret. 

3) Karmelitterinderne er en kontemplativ orden og overholder klausuren ret strengt.

4) Cistercienserinderne er en kontemplativ orden og  klausureret orden (men   det er måske lidt forskelligt fra kloster til kloster hvordan klausuren administreres).

Den katolske Kirke har i sin kirkeret regler som muliggør at klostrene kan leve med meget forskellige grader af strenghed, hertil kommer, at de enkelte ordener kan detailregulere en masse forhold selvstændigt.  Sidst men ikke mindst kan det være meget forskelligt hvordan de enkelte klostre i realiteten praktiserer reglerne. 

 

Spørgsmål

Var der andre danske eller norske konvertitter i det 17. århundrede end Niels Steensen? 


Svar fra vores fagreferent


Jeg har modtaget Deres spørgsmål ang. danske og norske konvertitter i det 17. århundrede, og vil meget gerne svare på det. Der var mange andre konvertitter end Niels Steensen i den periode, både kendte og ukendte. I sit omfattende værk "Rome and the Counter-Reformation in Scandinavia" har Oscar Garstein mange navne, især i bd. III. Desuden kan jeg nævne flg. danske konvertitter, som jeg selv har fundet i andre, fortrinsvis trykte kilder:

Ahlefeldt, Hans von (1624-1694)

Anne, dronning af England og Skotland (1574-1619)

Atche SJ, Thomas (1652-1692)

Buttelman, Cæcilia (-- 26-05-1668 --)

Christensdatter, Anna (- 22-02-1677)

Cypræus, Johan Adolf (1592-tidl. 1634)

Haan OSB, Benno (1631-1720)

Hadeln, Dorothea Elisabeth von (1629-1687)

Krattmann OP, Herman (16?? -- 1666 -- 1704)

Payngk, Ahasverus (1608-1667)

Payngk, Christian (-- 1637 -- 1642 --)

Petersen, Benedikt (16?? -- 16700517 --)

Priot, Nicolaa († 15. maj 1675)

Raag, Caspar (Casparus Roygen, Casparo Raaggen) († 30. januar 1676)

Rantzau, Christopher (-- 1650 -- 169108??)

Rantzau, Hedevig Margrete Elisabeth (1627-1706)

Rantzau, Josias (1609 - 16500904)

Reedtz, Jørgen (16?? -- 1649 -- 1679 --), hans kone og deres 15(!) børn

Ulfeldt, Corfitz (16060710 - 16640226?), samt 3 af hans sønner

Winsløw, Jakob Benignus (16690417-17600403).

Jeg selv er i færd med at indsamle så mange danske konvertitter mellem 1536 og 1849 som muligt, med henblik på at udgive en registrant. Der er også mange norske, svenske og enkelte finske konvertitter hos Garstein. Jeg håber, ovenstående kan være til nytte for Dem.

Spørgsmål 
 
I N. K. Liebgotts bog "Middelalderen i Danmark" (s.145) beskrives dåbsritualet på følgende måde: 
 
"Til selve den kristne signelse var der knyttet mange ritualer, og et af dem bestod i, at præsten tre søndage i træk afviste moderen med det nyfødte "hedninge-barn" ved kirkedøren for derefter at lade dem komme ind og modtage dåben."
 
Mit spørgsmål lyder:  Var dette virkelig praksis i Kirken i den pågældende periode? Det forekommer mig nemlig at stride mod ønsket om, at barnet blev døbt så kort tid efter fødslen som muligt og ikke først op til tre uger efter. Det virker besynderligt, dels i betragtning af, at dåben var forudsætningen for frelse, dels i forhold til tidens hyppige dødelighed blandt nyfødte. Findes der historisk pålidelige kilder, og i så fald hvilke, der bekræfter forfatterens påstand?
 
Svar

Vores fagreferenter er af den mening, at der her er tale om en tvivlsom folkelig overlevering som der ikke er hold i. Og de råder dig til at henvende dig til Liebgott selv og spørge om kilden (iflg. www.krak.dk bor han i Kbh.). Ligesom du, mener de, at flere ting peger imod den beskrivelse du har læst hos Liebgott, nemlig:

  1. At moderen normalt aldrig var til stede ved dåben, men lå i barselsseng: hun var liturgisk "uren"
  2. At det var almindeligt med en otte-dages grænse indenfor hvilken barnet skulle døbes. Man kunne pålignes en bøde hvis ikke man overholdt tidsfristen. Overskred man tidssfristen og døde barnet udøbt, kunne man idømmes fænselsstraf.

Men da middelalderen er en vag tidsangivelse og enhver bispedømme havde sin egen liturgiske tradition—og de har varieret meget.--er det svært at give et nøjagtigt svar på spørgsmålet

En af vores fagreferenter skriver:  Måske har denne "historiske myte" sin kerne i ritualet omkring moderens velsignelse efter fødslen, i det tilfælde, hvor moderen har været ugift. I så fald kunne man selvfølgelig ikke afholde en højtidelig liturgi til hendes ære. Hun kom til kirkedøren eller i sakristiet, og blev der belært af præsten og sent hjem. Det skete flere gange og til sidst fik hun lov til at komme ind i kirken. Måske er det denne handling der menes.

Spørgsmål

Endnu et spørgsmål vedrørende "Lykkelige Kristoffer". I romanen påstår en naturvidenskabelig lærd og anatom, Mester Thygonius, at han har lært sit fag "i Leo den Tiendes Anatomisal".  Leo Xs pavetid var jo 1513-21. I den periode var dissektion så vidt jeg ved forbudt af den katolske kirke, er det ikke rigtigt? Jeg har tilmed læst et sted, at Leo X forbød Leonardo da Vinci at dissekere. I så fald kan der næppe have eksisteret en anatomisal ved universitetet i Rom, selvom Leo faktisk havde som ambition at gøre Rom til et center for videnskab og kunst og også lod universitetet i Rom udvide.


Svar


Man har altid dyrket anatomi, blot ikke af det menneskelige legeme. Det var forbudt allerede før kristen tid. For at lære noget om menneskelegemet, dissekerede man i stedet for abernes kroppe, det førte til fejltagelser, fordi der jo er forskel. Da den moderne naturvidenskab tog fart i renæssancen, begyndte man også at dissekere menneskelige legemer, men kun de henrettedes legemer. F. eks. dissekerede Niels Stensen i 1672 en henrettet kvindes legeme. Mest berømt er Vesalius' bog fra 1543 om det menneskelige legemes anatomi."

 

Spørgsmål

Var der i middelalderen var en kirkefest som blev fejret d. 1. maj?

Svar

Vores fagreferenter er enige i, at  den mest almindeligt kendte fest d.1. maj var for apostlene Filip og Jakob.

Spørgsmål

Så er jeg tilbage med endnu et sidste spørgsmål til "Lykkelige Kristoffer". Det drejer sig om en besværgelse eller afholdsed, som den fromme, men ganske djærve franciskanermunk Fader Mattias udtaler: "Nillesanctus". Jeg forestiller mig, at det kunne være en påkaldelse af Sankt Nikolaus, men det er rent gæt. Det kan være en ed, som Martin A. selv har konstrueret. Har I en forklaring på den?

Svar

'Nille' er et gammel pigenavn, men jeg gætter selv på, at 'nillesanctus' er en slags afholdsed / missionsed, altså i stil med 'for søren' (i stedet for 'for satan') eller 'hillemænd' (i stedet for '(ved alle) hellige mænd'). Jeg mener som du, at udtrykket må være kreeret til lejligheden af Martin A. Hansen. Det er ikke ualmindeligt i katolske lande, at kirkelige / teologiske udtryk (mis)bruges som bandeudtryk. Hvis f.eks. en person fra Bayern bliver forskrækket over noget, kan han finde på at udbryde 'Sakrament!'. 

Man kunne også fundere over, om 'nille' skal forstås i betydningen 'nil' ('nihil', 'nihilum'), altså 'intet' på latin. I sammensætningen 'nil(le)sanctus' kunne det således 'negere' sanctus og altså vende indholdet om til noget, der absolut ikke er helligt. Men det er måske lidt langt ude ...

 

Spørgsmål

Jeg håber meget i kan hjælpe mig. Jeg sidder i min afsluttende AT-opgave her i 3.G og skal skrive i fagene Naturgeografi og Religion omkring Alfred Wegener der fremsatte en teori omkring kontinentaldriften. Her har jeg meget brug for at finde ud af hvad kirkens reaktion var på det eller hvad kirken tideligere har udtalt omkring pladetektonik."

Svar

Jeg tror ikke, at Kirken har reageret på Wegeners teori eller dens moderne version. Det er nemlig en ren naturvidenskabelig diskussion, der ikke berører troen. I øvrigt blev Wegeners teori afvist i videnskabelige kredse, indtil udforskningen af Jordens magnetfelt i 50-erne viste, at der er en kontinentalforskydning. Med en vis ret havde man dog afvist Wegeners teori så længe. Wegener fremstillede det nemlig sådan, at kontinenterne svømmer eller pløjer sig gennem den hårde jordskorp, der selv skulle forblive på plads. Den moderne teori har forstået, at selve oceanbunden og i øvrigt den jordskorp, hvorpå kontinenterne sidder fast, forskyder sig mellem hinanden. En smuk opdagelse.

 

Spørgsmål

I gamle lovsamlinger er der mange §'er om Maribo kloster. Det vakte min interesse for det danske klostervæsen, nonnernes liv og levned & ikke mindst i
deres strabadser omkring 1536 og frem -hvad gik tabt af kvindelige religiøse udlevelsesformer da helgendyrkelse blev kættergjort. Det vil jeg gøre til
genstand for en større undersøgelse(evt. ph.d projekt) Findes der kilder; primære (eks. nonners personlige skriverier) eller sekundære. Findes der af
god litt. om klostervæsenet i middelalderens DK? 

 

Svar fra vores fagreferent

Jeg vil først og fremmest henvise til:
 
Langkilde, Birgitte: Libri monasteriorum Danicorum mediae aetatis - index ad tempus compositus (=Danske middelalderklostres bøger - en foreløbig registrant). Århus, Statsbiblioteket, 2005, 57 s.
 
Den findes såvel trykt som i elektronisk udgave: http://www.statsbiblioteket.dk/forskning/birgitte-langkilde/Arbejdspapirer9.pdf

Heri findes referencer til flere bøger, som stammer fra Maribo Kloster, samt en god litteraturliste, der indeholder stort set alle relevante kilder. "Stort set", fordi der kan være kommet noget mere efter 2005.

Fra en anden fagreferent har vi modtaget føglende:

Det korte svar er: godt emne, nul kilder. Der findes noget litteratur om birgittinerne, men ellers er alt det, den pågældende interesserer sig for umuligt at studere på grundlag af dansk materiale. Reformationen ryddede simpelthen for grundigt ud. Udgaven "Danmarks middeladerlige bønnebøger" udgør en delvis undtagelse, for disse håndskrevne bønnebøger, alle fra omkring 1500, har mestendels tilhørt kvinder. Men det er et meget snævert materiale. 

 

Spørgsmål

Jeg arbejder for tiden med en videnskabelig udgave af Martin A. Hansens roman Lykkelige Kristoffer (1945), der foregår på Grevens Fejdes tid, altså 1534-36. Bogen skal udkomme i Det Da. Sprog- og Litteraturselskabs serie Danske Klassikere.  Flere steder citeres der fra katolske bønner. En af dem, der vistnok citeres i brudstykker, lyder: "Ave regina coeli ... Gauda Maria ... Alma redemptoris mater".

Er der tale om én sammenhængende bøn, eller om brudstykker af flere?  Det meste af teksten kan jeg nok oversætte, men jeg ville alligevel være taknemlig for en præcis oversættelse af de to sidste passager.


Svar

Vores fagreferent gætter på at "Ave regina coeli" (Hil dig himlens dronning) er en sammenblanding af de to store Maria-antifoner "Ave, Regina coelorum" og "Regina Coeli" (Lovsang s. 202).

"Gaude mater" (Glæd dig moder), er en antifon til salme 95 (ifølge Vulgata, salme 96 efter den danske bibel). Den fulde tekst lyder: "Gaude, Maria Virgo: cunctas haereses sola interemisti in universo mundo" (Glæd dig Jomfru Maria, du som alene har udryddet alle kætterier i verden". Denne antifon blev brugt i tidebønnen matutin ved alle Maria-fester i den gamle liturgi (før Liturgirformen 1970), men opfattes i dag givet som politisk (økumenisk) ukorrekt. Derfor er den strøget af den nye tidenbøn. Der findes adskillige kendte melodier til den.

"Alma redemptoris mater" (Frelserens hellige moder/Frelserens milde moder) er også en stor Maria-antifon (Lovsang s. 201)

Den Lovsang fagreferenten henviser til er vores dansk-katolske salmebog. Den kan du få lov til at låne hos Sankt Andreas Bibliotek. Hvis ikke du har mulighed for at besøge os kan bogen bestilles til afhentning på dit lokale biblioteket gennem www.bibliotek.dk

respons på svaret 

Må jeg spørge om mere? Begrebet  Rosa mystica: (lat.) den mystiske rose, dvs. de hellige mysteriers rose, indgår i teksten. Efterfølges af ordene "ora pro nobis": bed for os. Indgår i katolsk litani (kirkebøn) for Jomfru Maria. I 1531 skal hun have åbenbaret sig i Mexico og som bevis på sin guddommelighed udført "rosenmiraklet", idet hun i december måned lod roser gro frem på klippegrund. Vedr. noten om "Rosa mystica": jeg har haft besvær med at oversætte "mystica", så det spirituelle indhold af ordet fremgik. Har I et godt forslag til en dækkende oversættelse? Jeg ville også være glad for en oplysning om, hvor gammelt litaniet er. Foreløbig har jeg forstået, at det er fra sidst i 1500t., men har rødder langt tilbage.

Svar

"Rosa mystica" må oversættes med "Mystiske rose", selv om det er lidt akavet på dansk. Henvisningen til Mexico (der må menes åbenbaringen fra Guadelupe) er misvisende. Alle påkaldelserne er fra det lauretanske litani, som ikke bør kaldes "kirkebøn". 

Det lauretanske litani - eller som det også kaldes - Marialitaniet, består af 49 traditionelle marianske påkaldelser, som tilsammen er blevet til et litani, ved at hver enkelt påkaldelse er blevet efterfulgt af bønnen "ora pro nobis - bed for os." Litaniet skal helst reciteres eller synges af en forbeder, hvorpå alle svarer. Det lauretanske litani kommer oprindeligt fra valfartstedet San Loreto (Italien), hvor det så tidligt som i 1531 blev sunget hver lørdag. Men oprindelsen til teksten går tilbage til det 12. årh. I 1587 blev det officielt anerkendt af pave Sixtus V. Senere hen er der kommet nogle tilføjelser til, sidst i 1950. 

Litaniet udfolder sig mellem den indledende påkaldelse af Treenigheden og den afsluttende tredobbelte påkaldelse af Kristus som Guds lam. Maria er Herrens tjenerinde, som skylder hans barmhjertighed alt, hvad hun er, og alt, hvad hun har. Når hun lovprises, er det i virkeligheden ham, der lovprises. Det er ham, hun viser vej til, når man mediterer over de privilegier, som er blevet hende til del.

Spørgsmål

Hej! Jag ser att ni har denna bok på originalspråket tyska. Skulle ni kunna hjälpa mig och slå upp i innehållsförteckningen vad underrubriken "The All-Embracing Motherhood of the Church" (som det heter i den engelska
översättningen) heter på tyska? Det behövs för en fotnot i nästa nummer av vår tidskrift Karmel. Stort tack på förhand.

Svar

Med glæde. Det hedder "Die umgreifende Mütterlichkeit der Kirche".

Spørgsmål

En släkting till mig kommer från Schweiz och har gått i romerk katolsk nunneskola som barn. Hon har nu fått afasi. Jag har läst att man kan finna tillbaka till språket genom att höra på och sjunga musik man sjungit som barn. Jag undrar om Ni kan finna inspelad katolsk(barn)musik på tyska?

Svar

Dit spørgsmål ligger noget udenfor Sankt Andreas Biblioteks emneområde. På dine vegne har jeg rettet en henvendelse til det svejtsiske nationalbibliotek, og modtaget følgende svar fra en kollega dernede, Rita Schlatter-Wüest. Hun skriver: 


Disse bøger indeholder de mest kendte Schweizerdeutsche børnesange:

Röselichranz : Volkskinderlieder der Schweiz / [Hrsg.:] Alfred und Klara Stern ; [Buchschmuck von Berta Tappolet].  Edition [7. Aufl.].  - Aarau : Sauerländer, 1984.  - 208 s. : Ill. 
ISBN 3794101812 .  

44 schweiz : Volks- und Vaterlandslieder für Schule und Haus für 2 Stimmen mit ganz leichter Klavierbegleitung ad lib. / Karl Attenhofer-  Zürich : Hug & Co., [s.d.].  
 
Ob i lach oder sing : Volkslieder aus der deutschen Schweiz / Alfred Anderau; Mit Gitarresätzen und Bezifferung von Hermann Leeb ; (Vignetten: Jacques Schedler).  - Zürich : Musikverlag zum Pelikan, [1963].  - 80 s.
 
Chömed Chinde, mir wänd singe [Musikdruck] : schöni Chinder-Liedli mit farbige Bildli  .- Neuausg.  - Zürich : Hug & Co., 2008  
32 S. : Ill. ; 32 cm + 1 Compact Disc (37 Min. 56 Sek. ; 12 cm) + 1 Booklet ([8] S.)  Note Einstimmige Lieder mit Bezifferung für Gitarre  
ISBN  9783905847161  
Dette er en ny udgave af en sangbog som udkom første gang i 1940. 

Schwiizer Chinderlieder und Versli [Musikdruck] / mit Bildern von Ute Simon  . - Affoltern a.A.: Baumgartner ; Münster : Coppenrath, cop. 2004 . - 51 s. 
Note: Begleitend sind bei Chinderwält die CD und MC erschienen  
Note: Einstimmige Lieder mit Bezifferung für Gitarre  
ISBN 3815734649 (Coppenrath, Münster)  
 
Alle de anførte titler indeholder sangtekster og noder. Der fleste sange er på Schweizerdeutsch. De to sidste titler er stadig i handelen. Du kan bestille dem hos Musik Hug, http://shop.musikhug.ch/WebPortal/ , et svejtsisk musikforlag. 

Spørgsmål

Et kort spørsmål. Jeg vet ikke til hvem det bedst bør rettes, derfor forsøker jeg til Dem: I boken Frosell: Omring "Jesu Hjerte" står referert under Anvendt litteratur:

  • Suhr, Theodor: Den katolske Kirke i Danmark 1892-1942. København 1942. 

Er dette en bok som biskop Suhr har skrevet? - Eller er det en artikkel? I så fall: Hvor er den trykt? (Deichmanske Bibliotek i Oslo har søkt i både danske og norske litteraturbaser, men har ikke kunnet finne den.)

Jeg er takknemlig for svar.

Svar 

Det drejer sig om et lille hæfte på 8 sider. Det er ikke så mærkeligt, at Deichmanske Bibliotek ikke har kunnet verificere titlen, for der var en lille stavefejl i vores post i databasen (som nu er rettet!). En fotokopi af hæftet er sendt til Oslo. 

Spørgsmål

I en af mine ældre bøger (fra biblo) står der "Sodales Benedictini in Daniam opera Canuti introducuntur" hvilket skulle betyde "Benediktinske brødre indføres i Danmark ved Knuds bestræbelser"(virksomhed, indsats). Ingen steder er der åbenbart noget om de første benediktinere herhjemme, kun ved man at der var biskopper i Slesvig fra 800-900 tallet. Men det kan man vel slå op et sted?

Svar

Vores fagreferent henviser til 2 tekster vedr. benediktinernes første tider i DK:

  • Lorenzen, Vilhelm: De danske Benediktinerklostres Bygningshistorie, s. 6-15.
  • Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, art. Benediktinordenen, især sp. 452-454..

Spørgsmål

Hvor kan man læse korrespondancen mellem pavestolen og Danmark under Reformationen?

Svar

Sankt Andreas Biblioteks bibliotekar har henvendt sig til Rigsarkivet på dine vegne og modtaget følgende svar. Du kan læse korrespondancen mellem pavestolen og Danmark under Reformationen i:

  • Acta pontificum Danica III-VII / A. Krarup og Johs. Lindbæk (red.). -Gad, 1908-43; 
  • Reformationen i Danmark. Gengivelser af Aktstykker og Breve / Bjørn Kornerup.- Levin & Munksgaard, 1936. ( Fra Rigsarkivets Samlinger ; 1); 
  • Reformationen i Danmark. Kilder / Kai Hørby.- Gyldendal, 1972.

 

Spørgsmål

Findes der et register over al korrespondance mellem pavestolen og Danmark i middelalderen?

Svar

I "Bullarium Danicum" og "Acta Pontificum Danica" kan man se korrespondancen mellem kirken i Danmark og pavestolen. Der er gode registre i hvert bind. Sankt Andreas Bibliotek ejer disse værker, men kun til benyttelse på stedet. 

For tiden før begyndelsen af 1400-tallet skal du også se i Diplomatarium Danicum/Danmarks Riges Breve. Dette værk ejer Sankt Andreas Bibliotek ikke, men det gør folkebiblioteket i den kommune hvor du bor. Den findes også tilgængelig på internettet på http://diplomatarium.dk

Vores fagreferent anbefaler også Per Ingesmands disputats fra 2003, "Provisioner og processer: den romerske Rota og dens behandling af danske sager i middelalderen". Også denne bog, kan du finde på folkebiblioteket. Den er under anskaffelse hos SAB.

Spørgsmål

Jeg vil gerne bede om hjælp til at finde  frem til de ældste konstitutioner for dominikanernonnerne. Jeg har fundet frem til "The primitive constitutions of the order of friars Preachers", som skulle være den ældst kendte konstitution for prædikebrødrene.

Svar


Dominikus grundlagde et kloster for de kvinder han havde omvendt fra katarisme, men han gjorde det før han stiftede sin orden. Klosteret eksisterer stadig i dag, i Prouille i Syd Frankrig. Mit indtryk er, at det du skal have fat i er St. Sixtus regel, og også gerne St. Maria Magdalenes statutter. I appendix VIII til bogen "Saint Dominic and his times" af M.-H. Vicaire har jeg fundet en forklaring på hvordan disse to regelsæt flugter (og ikke flugter) med hinanden. Da bogen er i dårlig forfatning, er det bedst hvis du kommer og fotokopierer fra den. 

Hermed et par links fra vores fagreferent til resourcer ude på WWW som måske kan være til hjælp.

http://www.lancs.ac.uk/fass/history/pdf/Womens_houses_by_David_Lees.pdf 

http://monasticmatrix.usc.edu/monasticon/?function=detail&id=1950#earlyDocuments 

Vi vil også gøre opmærksom på, at der findes et dominikanernonnekloster i Rögle i Skåne, samt et kloster for mænd i Lund, se http://www.dominikan.nu


Spørgsmål

Jeg vil gerne finde en bøn i dansk version til Judas Thaddæus, men det er umuligt at finde på internet. Kan i hjælpe mig? 

Svar

I ældre, danske bønnebøger er der ingen selvstændige bønner til Judas Thaddæus alene. Judas Thaddeus fest er sammen med apostlen Simon, den 28.X. Der er liturgiske tekster til 28.X., f.eks. i Tidebog (den fra 1960), s. 814-815, og i Messebogen (latin og dansk) fra 1926 (2. udg.), s. 1124-1127. Låneren kan evt. få kopi af disse ting, hvis det er af interesse.

I Missalet (den prøveudgave, som nu anvendes i DK, men som ikke er endeligt godkendt), er der flg. bønner og tekster til den 28.X.:


Indgangsvers:
De er hellige mænd, som Gud har udvalgt med oprigtig kærlighed; og evig herlighed har han skænket dem. (Lovsangen Ære være Gud siges.)


Dagens Bøn
Gud, ved de salige apostle har du ladet os komme til tro på dit navn. Giv os nådigt på forbøn af de hellige Simon og Judas, at Kirken stadig må vokse og vinde nye folkeslag for troen. Ved vor Herre ...

Bøn over Gaverne:
Herre, vi ærer de hellige apostle Simon og Judas, som du har skænket den evige herlighed, og beder om, at du vil tage imod vore bønner og gøre os værdige til at fejre de hellige mysterier. Ved Kristus, vor Herre.

Kommunionsvers Joh 14,23 
Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, siger Herren; og min Fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Afsluttende Bøn
Herre, vi har modtaget dit sakramente og beder ydmygt i Helligånden om, at den hellige messe, vi har fejret til ære for apostlene Simon og Judas' lidelse, må bevare os i din kærlighed. Ved Kristus, vor Herre.
 
Spørgsmål

Jeg har henvendt mig på to biblioteker i mit lokalområde og spurgt, om de kunne finde en bog på dansk til mig om Mariaåbenbaringen i Lourdes, men de siger, at der ikke findes noget. Kan det passe?

Svar

Det passer bestemt ikke. Her er fem bogtitler, og hvis man udvider søgningen til også at omfatte tidsskrifts- og avisartikler, er der meget mere at finde.

Budskabet fra Lourdes / René Laurentin. -Kbh.: Pauluskredsens Forlag, 1974. 

Rejsen til Lourdes / Alexis Carrel.- Kbh.: Henning Branners Forlag, 1950.

Lourdes / Johannes Jørgensen. - Kbh.: Gyldendalske Boghandel, 1910.

Lourdes: miraklernes by / Jens Hasse.-  Gyldendal, 1991.

I Bernadettes fodspor : Budskabet fra Lourdes i lyset af den bibelske tradition / Bernadette Colette af Jesus . - Katolsk Forlag, 2004

Spørgsmål

Hvor kan man læse om pavestolens respons på pesten i middelalderen? 

Svar

Vi kan ikke give konkrete henvisninger, men i enhver bredere behandling af pesten vil der stå noget om de steder, hvor man gav jøderne skylden for at have forgiftet brøndene, og i den anledning erklærede pave Clemens VI, at man ikke kunne give jøderne skylden. Dette skete i to buller i 1348. Det er ikke lykkedes at finde en oversættelse til engelsk, som vi er sikre på (og I frabad jer latin).

Her er et par forslag til titler, den ene om Clemens VI, den anden om pesten, som findes på danske biblioteker, og som kan bestilles via www.bibliotek.dk:

Clement VI : the pontificate and ideas of an Avignon pope / Diana Wood.-  Cambridge University Press, 1989.

The Black Death / Rosemary Horrox. - Manchester University Press, 1994. (Denne bog indeholder vist en oversættelse til engelsk af Clemens bulle).

Spørgsmål

Hvornår blev ligbrænding endelig tilladt indenfor Den Katolske Kirke?

Svar

Ligbrænding blev tilladt i 1963 i en skrivelse fra Det hellige Officium, det, der i dag hedder Troslærekongregationen. Der lægges vægt på, at begravelse er det normale, men at økonomiske og hygiejniske grunde kan tale for ligbrænding. Vigtigt er, at det ikke kan tillades, hvis der ligger en ideologisk grund bag det.
 

Spørgsmål

Låneren vil vide hvordan den middelalderlige messeformular på latin (og/eller i dansk oversættelse) for den hellige Thøger af Vestervig så ud. Låneren henviser i øvrigt til side 2 i følgende dokument, som ligger på Thisted Museums hjemmeside. 

Svar

I middelalderen fandtes der ikke en enkelt messeformular, men hvert bispedømme havde deres ejet. Således har også hvert dansk bispedømme haft deres eget missale - som sikkert har lignet hinanden. Missale Romanum er først blevet udbredt efter Reformationen, dvs i en tid hvor Danmark ikke længere var katolsk - og det missale er heller ikke identisk med det nuværende. De middelalderlige tekster har sikkert set anderledes ud. De danske middelalderlige missaler var antageligvis alle håndskrevne (den første bog blev trykt i Danmark 1495) og - antager jeg -  er sikkert ikke blevet publiceret siden da. Mit råd er at du henvender dig til de relevante museer (Viborg, Thisted osv) eller til Det Kongelige Bibliotek, som måske har nogle af de gamle håndskrevne missaler. 

  
Jeg ser i note 6 i den artikel som du henviser til om "Sankt Thoeger Dag" at der står at der findes et trykt eksemplar (Lübeck 1500) af Viborgs Missale, som til tilhører Riga Stadtbibliothek. Der ville den efterspurgte tekst i teorien kunne findes.
 

Spørgsmål

Jeg er norsk, katolikk, og lekfransiskaner. Jeg lurer på om Biblioteket har en bok på dansk (eller norsk) som beskriver regelen til St. Fransiskus tredje orden skrevet av pave Leo XIII. Takk!

Svar

Ja, det har vi. Den hedder "Den h. Franciskus' tredie orden eller ordenslivet i verden". Hvis du får et norsk bibliotek til at indlåne den til dig fra os, vil vi gerne sende den. Bogen er at finde i den danske nationale fælleskatalog, Danbib, og det norske bibliotek kan bestille via Danbib hos os. 

Spørgsmål

En låner har for mange år siden overværet en "Oficio de tinieblas" her i København, som gjorde et stærkt indtryk på hende. Hun vil gerne vide mere om "Oficio de tinieblas", gerne se den på skrift, og hun vil gerne i kontakt med den præst som fejrede messen.

Svar

Den pågældende præst er rejst tilbage til Sydamerika, men vha hans ordensfæller i Danmark har vi fremskaffet hans nuværende adresse til låneren.

Lodret oversat betyder "Oficio de tinieblas" mørkets tidebøn. Det er en tidebøn som indgår i messerne onsdag, torsdag og fredag i den stille uge, dvs. ugen op til Påske.  Til officiet hører bl.a., at man har en lysestage med 15 lys. Hver aften læser man fem Davids Salmer, og efter hver salme slukker man et lys. På denne måde når man frem til, at det sidste lys i stagen slukkes efter den sidste salme Langfredag aften. Dette antageligvis for at minde om, at det blev mørkt da Jesus døde. 

I sin helhed er det et ganske omfattende officium, og er ikke almindeligt brugt, og vores fagreferent vurderer, at det låneren har overværet har blot været inspireret af dette officium. Vi tror ikke, at det vil være muligt, at fremskaffe en udgave af officiet på et moderne sprog. Dog findes den på latin i Liber usualis, Benediktinernes gregorianske salmebog, som låneren har fået tilbud om at   benytte på bibliotek. 

Spørgsmål

Har I noget om den hellige Onofrio? Han var en tidlig eremit, som var kendt for sit lange hår. 

Svar

Det eneste vi kan tilbyde er omtalen af Onofrio i standardværet "Butler's Lives of the Saints". Den kan du få en fotokopi af, og en udskrift af artiklen på Wikipedia. Med udgangspunkt i omtalen i Butler's har vi fundet frem til to bøger om Onofrio, som findes på biblioteker i Danmark, og som du let vil kunne få fat i:

Histories of the munks of Upper Egypt, and; the life of Onnophrius / by Paphnutius; translated with an introduction by Tim Vivian. - Kalamazoo, Mich: Cistercian Publications, 1993.

Oriental affinities of the legend of the hairy anchorite: the theme of the hairy solitary in its early forms... / Charles Allyn Williams. - Urban: 1925.- 

Spørgmål

Biblioteket har fået en henvendelse fra en kvinde, som har læst Lomholts bøger om sr. Agnes sagen i 1940'erne. Hun ønsker hjælp til at finde den samtidige avisomtale af sagen. 

Svar

Der faldt dom i sagen i byretten d. 13. august 1936, og Østre Landsret stadfæstede dommen d. 29. oktober samme år.  Med disse datoer i hånden gik bibliotekets praktikant på Det Kongelige Bibliotek. Da Avisindexet over danske aviser desværre ikke er komplet, og netop år 1936 ikke indgår, slog hun efter i Avisårbogen, hvor der fandtes omtale af sagen d. 17. og 24. april. Politiken, Jyllandsposten og Berlingske Tidende morgen- og aftenavis blev gennemset på microfilm for disse og omkring liggende datoer plus omkring datoen for byretsdommen d.13. august. Resultat blev følgende:

Politiken: Forsiden d. 18. og 25. april 1936, omtale d. 19. april og d. 14. august 1936.

Jyllandsposten: Omtale d.18. og 25. april samt d. 14. august (s.3) 1936.

Berlingske Tidende morgen: Forsiden plus s. 6 d.18. april, omtale s. 5 d. 25. april, samt omtale s. 2 d. 14. august 1936.  

Berlingske Tidende aften: Forsiden d. 18. og 24. april 1936.

Mest omtale af sagen var der dog, på det tidspunkt da sr. Agnes blev arresteret.

Spørgsmål 

Nogle studerende har optaget en film om Camino'en. Nu leder de efter pilgrimsberetninger fra fortiden (gerne middelalderen) som de vil bruge som kontrast til nutiden. Det skal ikke nødvendigvis være en dansk eller nordisk pilgrimsberetning, ej heller en beretning fra en der er gået Camino'en. 

Svar

Vores fagreferent anbefaler følgende:

  • At bede med fødderne -den danske adels og gestligheds pilgrimsrejser fra Knud den Store i 1027 til den danske reformation i 1536 / Anette Lundegaard Uggerhøj og Maria Charlotte Jensen. 10. Semesters opgave, Historie. 2007. 

Den kan hentes på Aalborg Universitets dokumentserver, http://projekter.aau.dk/projekter

Desuden vil vi også gerne pege på følgende titler:

  • Gyldendals bog om pilgrimme og pilgrimsrejser / Jørgen Johansen. - Kbh: Gyldendal, 2005
  • To be a pilgrim : the medieval pilgrimage experience /Sarah Hopper. - Stroud : Sutton, 2002
  • Santiago: 1000 års kulturrejse gennem Europa / Jørgen Johansen. - Kbh: Gyldendal, 1999. 
  • Rejsebog Europa 1492 : veje gennem den gamle verden / Lorenzo Camusso. - Kbh: Gad, 1992
  • Rejsen til Jakobsland / Tue og Bodil Gad.- Højberg: Wormianum, 1975. 

 

Spørgsmål

Hvor mange kvindelige ordensfolk er der på verdensplan? Og hvor mange i de enkelte verdensdele? Hvordan ser udviklingen i antallet ud over tid?

 

Svar

Svaret er hentet fra Annuarium Statisticum Ecclesiae årgang 2007, tabel 20: "Number of temporarily and perpetually professed women religious": 

 200220032004200520062007
       
Afrika53.98056.40957.47558.78160.70861.886
       
Nord- og Sydamerika225.486222.643219.274215.372211.159206.509
       
Asien144.780148.225150.736153.472155.854158.692
       
Europa348.085338.688329.898322.995315.981310.138
       
Oceania10.60110.30410.0769.9099.6989.589
       
I alt782.932776.269767.459760.529753.400746.814

Spørgsmål

Jeg har 3 spørgsmål jeg håber I kan svare på. Ang Saint Klaras klarisserorden: 

#1- Kan søstre fra den 3. orden bo i samme kloster som nonner fra den 2. orden?

#2- Kan i nævne et eksempel?

#3- kan i videresende min mail til en der ved mere om emnet?

Svar

Vi kontaktede klarisserne i Norge, og modtog dette svar som blev videresendt til spørgeren:

"Tak for din henvendelse. Oblater som hos benediktinerne har aldrig været en del af vores ordens tradition, om end vi begynder at tale om "medvandring" for personer med en særlig tilknytning til livet og ånden i et bestemt kloster. 

Det er usandsynligt, at sådanne personer ville få lov permanent at bo på klostret med nonnerne, men de ville få lov til at bo i gæstehuset fra tid til anden, og tage del i vores bøn og arbejde. Men dette er noget som kun er i sin vorden indenfor vores kommunitet, og jeg kunne forestille mig, at man kommer til at indrette sig lidt forskelligt på de forskellige klostre rundt omkring.  

Jeg tænker, at det også måtte blive en individuel aftale med den enkelte, afhængig af alder, personlighed, og andre forpligtelser. 

For vores vedkommende, vil der gå et år inden vi igen er parat til at tage imod gæster, men til Påske næste år skulle vi være klar.  I dag modtager vi en ny søster fra England og hun vil få det sidste værelse vi har, men i løbet af få uger påbegynder vi arbejdet med at bygge resten af klostret og så kan vi tænke det hele igennem. 

Hvis den du skrev om, gerne vil i kontakt med os, ville det nok være en god ide hvis vi begynder at lære hinanden at kende og så tager det derfra...

For resten, læser du Tablet? Efter at jeg begyndte på dette brev til dig læste jeg denne artikel, skønt den omtaler forhold hos Benediktinerne er den meget aktuel.   http://www.thetablet.co.uk/articles/11291/

Fred og alt godt,

Sr. Elaine. "

Spørgsmål

Bispedømmets integrationsmedarbejder efterlyser en liste over de  væsentligste kortere værker på dansk om Den katolske Kirkes historie  i Danmark. Listen er tiltænkt de nye ordensfolk, så de har noget  relevant at prøve kræfter med ifm danskundervisningen.

Svar fra vores fagreferent

Stig Holstings "Postkonciliære strømninger" er kort og tilgængelig. Festskriftet for domkirkens jubilæum for et par år siden, "Efter moden overvejelse", rummer også noget relevant stof. Preben Frosells bøger om diplomati og religion samt hans jubilæumsskrift om Jesu Hjerte Kirke er også relevant. Det samme kan måske siges om Sebastian Olden-Jørgensens bog om Sankt Andreas. Og så er der jo "sladrebogen" (Katolsk Håndbog) fra 1984. Der står også noget i "Crux probat omnia", (festskriftet til biskop Martensen). Jeg tror ikke, at den ældre ordenshistorie og lignende har interesse, og sprogligt er det nok også for vanskeligt.

 

Spørgsmål

Hvad er forskellen mellem brødre og munke?

Svar

Forskellen mellem brødre og munke... titlerne bliver ofte forvekslet. Det er omtrent det samme som med søstre og nonner. 
 
Munke og nonner er i katolsk sammenhæng og historisk set medlemmer af de ældste ordener, benediktinere, karteusere og cisterciensere, de såkaldte monastiske ordener. De søgte oprindeligt ikke til byerne, men til ensomheden på landet (monos, ene, alene). Tiggermunke fra middelalderen er ikke munke,  for de søgte bevidst bymiljøet til at bo og virke i. Men sprogbruget i de forskellige kristne lande er efterhånden blevet unøjagtigt, derfor "tiggermunke".               
 
Brødre og søstre er alle medlemmer af et klosterfællesskab, uanset om de tilhører en gammel eller en af de nyere ordener. Men et mandlig ordensmedlem som er præsteviet kaldes pater, ellers er han frater eller broder. 
 
Gamle sociale strukturer overlevede i  de ældste ordener mens samfundet udenfor ændrede sig. I trappistordenen fx var der typisk ægte feudale tilstande, som kun forsvandt med det sidste koncil. Før koncilet fandtes der patres, de præsteviede munke, så var der fratres, de øvrige munke, som oftest læste endnu til præst, så var der lægbrødre, som blev kaldt broder, og som helt fra starten var blevet nægtet titlen munk, da de stod for det økonomiske arbejde og kontakt med "verden". Nu er alle brødre overfor hinanden, til og med abbeden. 
 

Læs flere spørgsmål og svar