Nye bøger 2022

Åbningstid

Tirs-Ons-Tors kl.13-17

Tilmelding til nyhedhedsbrev

 

Om Sankt Andreas Bibliotek

 

 

 

 

 

Biblioteket er lukket fra den 23. maj.

Åbner igen tirsdag den 31. maj, kl. 13.

 

 

Biblioteket er åbent for alle trosretninger og enhver kan låne hos os mod forevisning af gyldigt sundhedskort. Du kan også låne vores bøger via bibliotek.dk.

Det er gratis at låne bøger fra Sankt Andreas Bibliotek, og vi skaffer også bøger gratis fra alle biblioteker i Danmark. Skal en bog/artikel derimod skaffes fra udlandet koster det nu 100 kr. i gebyr pr. materiale, som er det beløb Sankt Andreas Bibliotek skal betale til det Kongelige Bibliotek for denne service.



Hvad spørger folk om, hvad svarer vi?

Vores otte højtkvalificerede fagreferenter står parat til at tage imod dine spørgsmål om katolsk tro og tradition. Send os en mail, eller ring til 33 55 60 90. 

 

Spørgsmål:

Kan I sige noget om det der hedder Miriam af Nazareth

bønner? Er det nogen som Kirken officielt anbefaler?

 Svar 1:

Spørgeren mener måske den hellige Mariam Baouardy, som også kaldes Mariam af Betlehem, og som har efterladt sig en række bønner:

https://en.wikipedia.org/wiki/Mariam_Baouardy

Hvis det er denne Mariam, så er hun jo både salig- og helgenkåret, så kirken har anerkendt hende.

 Svar 2:

I vores katolske bønnebog  - udgivet 2013 - er der en bøn af Mirjam af Abellin - som hun også kaldes - på side 648 under afsnittet Bønner i dagens løb med overskriften:

"I denne gryende morgens stilhed". Det er en meget fin morgenbøn.

 

 

 

Spørgsmål:

 Jeg er stødt på flere billeder af en siddende Kristus-figur (vej-alter fra Polen) -  figuren sidder med højre hånd under kinden og venstre hviler i skødet. Kan I hjælpe med symbolikken? 

 Svar 1:

Det er nok den ikonografiske type, som tyskerne kalder "Christus in der Rast", som er populær i Polen. Hvis man går ind fx på tysk Wikipedia under Christus in der Rast, kan man se en række billedlige fremstillinger. Via links til Wikipedias andre sprog kan man også se andre eksempler på motivet og få det forklaret.

Svar 2:

Må jeg supplere med at oplyse, at det er den tilfangetagne Kristus, efter den sidste nadver, som sidder eftertænksomt i fangekælderen.

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål:

Jeg sidder med en engelsk oversættelse, og har brug for at finde den danske betegnelse for det engelske 'deposit of faith'. Jeg går ud fra, at der er en helt bestemt terminologi, som mine ordbøger ikke kan hjælpe med.

Svar:

Det hedder "troens skat" (lat. depositum fidei).

 

Spørgsmål:

I forbindelse med arbejdet på en bog om mottoer er jeg stødt på udtrykket: Semper vivens, som jeg mistænker for at være en del af en længere formulering - og i øvrigt have en katolsk forbindelse. Er dette mon korrekt?

Svar 1:

Så vidt jeg kan se er det et udtryk i sig selv. Det er den latinske oversættelse af det græske ἀειζωος, som består af ”evig” og ”levende”. ἀειζωος bruges ikke i Bibelen men i græske skrifter. I biblen findes dog et tilsvarende udtryk: πάντοτε ζῶν. På engelsk kan det oversættes med ”everlasting”. Udtrykket bruges i den latinske oversættelse af Heb 7,25: … ”salvare in perpetuum potest accedentes per Semetipsum ad Deum, semper vivens ad interpellandum pro eis” (citeret fra CCC2634) eller på dansk: ”Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem”.

 Her fra LSJ, som også henviser til nogle af de græske kilder:

ἀειζωος, ον, Trag. contr. -ζως, ων, ever-living, everlasting, πῦρ ἀείζωον Heraclit.30, Nic.Al.174; ἀείζως γενεά S.Fr.740; ἀείζων πένθος ib. 741 Pl.Ep.8.356a; ἀείζως θεός CIG4598 (Palaest.), BGU1247 (ii A.D.); οἱ ἀείζωοι the immortals, Call.Iamb.1.265; ἀειζώου ψυχᾶς Melanipp.6, IG14.2241 (Italy): metaph., ἄχθος ἀείζων A.Supp.988:—dist. fr. ἀίδιος, Corp.Herm.8.2.

II. evergreen, πόα A.Fr.28, 29, cf. Gp.2.18.1: esp. -ζωον, τό, houseleek, Sempervivum, Thphr.HP1.10.4, Dsc.4.88; ἀ. μέγα S. arboreum, ἀ. μικρόν S. tectorum, ib. 89; ἀ. λεπτόφυλλον stone-crop, Sedum stellatum, Ps.-Dsc.4.90.

(Liddell, H. G., Scott, R., Jones, H. S., & McKenzie, R. (1996). A Greek-English lexicon (p. 26). Oxford: Clarendon Press.)

  Svar 2:

Det er et citat fra Hebr. 7,25 i den latinske standardoversættelse (Vulgata), og der er nogle eksempler på, at det dukker op i andagtslitteraturen:

 https://books.google.dk/books?id=6wthAAAAcAAJ&pg=PA68&lpg=PA68&dq=semper+vivens+ad+interpellandum&source=bl&ots=R8uVV2vh8_&sig=ACfU3U2o6yP-9ym3WVUpntKpcFsqdrH9kg&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjyoeT0vpjkAhXLD5oKHVmEClsQ6AEwD3oECAkQAQ#v=onepage&q=semper%20vivens%20ad%20interpellandum&f=false

 Og på en medaljon, se her:

 https://britishmuseum.org/research/collection_online/collection_object_details.aspx?objectId=954482&partId=1&searchText=Celtic&view=list&page=11

 og her:

 https://www.google.com/search?q=semper+vivens+ad+interpellandum&client=firefox-b-d&tbm=isch&source=iu&ictx=1&fir=9FHO0gfw8ojO-M%253A%252Cdf8Cr_NmnAQZMM%252C_&vet=1&usg=AI4_-kSMbnDH8cnJFsoxKBc_XskUKs1QEg&sa=X&ved=2ahUKEwjyoeT0vpjkAhXLD5oKHVmEClsQ9QEwA3oECAYQCQ#imgrc=9FHO0gfw8ojO-M:

 Medaljonen synes at have tilknytning til Bønnens apostolat.

 

Spørgsmål:

Jeg har en Mariafigur hvor en lille mand holder i hendes skørter. Der er også en halvmåne. Hvem er den lille mand?

Svar:

 Det er et billede af Vor Frue af Guadalupe. Se:

 https://en.wikipedia.org/wiki/Our_Lady_of_Guadalupe

Den lille mand er den indianer, Juan Diego, der fik Maria-visionen i 1531. Halvmånen er en Maria-rekvisit, der kommer fra identifikationen af Maria med kvinden klædt i solen med månen for fødderne fra Johannes Åbenbaring.

 

Spørgsmål 

Hvor man kan læse så fuldstændige transskriberinger som muligt fra de økumeniske konciler, der har været gennem århundrederne? Særligt er jeg interesseret i det koncil, der fandt sted i 869 i Konstantinopel.

Svar

Der findes flere samleværker med koncilsdekreter lige fra Nicæa til 2. Vatikan. Se f.eks. Helge Clausen: 21 konciler for at få et overblik. De fleste af disse bringer teksterne på de oprindelige sprog (græsk og latin), mens enkelte nyere samlinger er på et af de moderne hovedsprog. Søg på 'konciler' som emneord i katalogen. Blandt de 22 hit er nr. 3 et nyt, kritisk værk, men jeg tror kun, vi har det første bind, så det dækker ikke det omspurgte 4. koncil i Konstantinopel. Men det gør nr. 5 og 9, som er på engelsk.

Hvis man vil have et koncentrat af de vigtigste beslutninger på et koncil, er standardværkerne Heinrich Denzinger: Enchiridion symbolorum, som er kommet i talrige udgaver. Her er teksterne ordnet kronologisk og er på græsk/latin. Desuden: Josef Neuner SJ og Heinrich Roos SJ: Der Glaube der Kirche in den Urkunden der Lehrverkündigung (flere udgaver). Her er teksterne opstillet systematisk efter emne og er på tysk. Her kan man i registeret slå op og finde ud af, om og hvad et koncil har sagt om et bestemt emne.

Desuden kan jeg anbefale artiklen Konzilssamlungen i Lexikon für Theologie und Kirche, 3. udg., som giver en oversigt over de forskellige samlinger med koncilsdekreter.

Endelig findes der monografier om (nogle af) de enkelte konciler, og i disse værker kan der også være dekreter. Jeg kan ikke umiddelbart se, at vi har noget sådant værk om Konstantinopel 4.

P. Roos SJ arbejdede i København i mange år, og ved en af udgaverne af Denzinger medvirkede en anden tysk jesuit, P. Bannwart SJ, som også var i Kbh. i mange år.

 

 Spørgsmål

 Sancta Spiritus adsit nobis gratia

Jeg arbejder på en bog, hvor der bliver gengivet et middelalderligt manuskript med bl.a. ovenstående indledningslinie fra en kendt sang.

Findes der en autoriseret oversættelse til dansk af dette?

Svar

Vi har modtaget 2 svar på spørgsmålet:

1. svar:

"Sancti Spiritus adsit nobis gratia" (Måtte Helligåndens nåde være med os).

Der er tale om sekvens, dvs. en hymne sunget før evangeliet, i dette tilfælde - efter en foreløbig søgning på nettet - pinsemandag. Den stammer fra 900-tallet (Notker) og har været ret udbredt i middelalderen og eftermiddelalderlig tid, men IKKE i den romerske liturgi, som blev normen de fleste steder efter Tridentinerkoncilet. Her brugte man i stedet en anden hymne i hele pinseugen, nemlig Veni Sancte Spiritus.

Eftersom den katolske liturgi i Danmark i moderne tid (de sidste små tohundrede år) har været udpræget romersk, findes der ingen autoriseret oversættelse. Hvis det skal være, laver jeg dog gerne en uautoriseret.

2. svar:

Hymnen: Sancti Spiritus adsit nobis gratia (bemærk stavemåden)står ikke i nogen af de bøger jeg har til rådighed, men på nettet er der en engelsk oversættelse af dens tolv vers. Der står at hymnen er til pinse og navnet på hjemmesiden er:

www.poetrynook.com

Jeg kender ikke til nogen dansk oversættelse, og den står ikke i den autoriserede bog med hymner: Liber hymnarius, udgivet af Solesmes.

 

Læs spørgsmål og svar

Spørgsmål

Jeg vil gerne bruge udtrykket Gudsmoder i en bog, jeg er ved at skrive, men min forlægger mener, at Gud har ikke en mor. Hvordan kan jeg overbevise ham, så jeg får lov til at bruge dette udtryk om Maria? Det betyder meget for mig.